Meetafy.dk
Ledelse

Vejviser til din personlige helterejse

Vejviser til din personlige helterejse

Hvis dit liv var en film, ville du så selv gide at se den? Og hvilken type film ville det være? En gyser, en romantisk komedie eller et socialrealistisk familiedrama? Hvilken rolle spiller du? Er du skurken, helten, den tålmodige hjælper eller den enerverende nabo?

At bruge fortællinger – fra film, bøger, religion og historien – som et redskab til selvrefleksion er en måde at udforske ståsteder i livet og de roller, vi indtager. Én, der ved en masse om det, er Henrik Christian Isaksen, som er ekspert i heltefortællinger og arbejder som foredragsholder og erhvervscoach. Jeg har talt med ham om, hvordan vi kan bruge fortællinger, og ved fælles hjælp er vi kommet frem til det vi kalder: Vejviser til din personlige helterejse.

Men hvad gør historier til noget særligt, og hvorfor skal vi interessere os for dem? Det har Henrik et bud på:

”Der er noget ved historier, som giver os en lyst til at lege med perspektiver. Historier giver plads til leg. En leg, der vel og mærke fordrer refleksion og åbner op for at se på sit problem eller sin livssituation på nye måder. Og så er historier også erfaringer, viden og information, som andre mennesker har tænkt og måske levet før os. Det er et væld af visdom, som bare ligger og venter på at blive udfoldet og hjælpe os videre.”

Bring lethed ind i en svær situation

Det legende element i at bruge historier som indgang til selvrefleksion og problemløsning er vigtigt. Ikke fordi det hele skal være legende let, men fordi det legende kan være en måde at bringe lethed og nysgerrighed ind i udforskningen af en svær situation.

Du kan gå anderledes nysgerrigt til værks, når du flytter problemet uden for dig selv og på afstand ser dig selv som en anden John McClane fra Die Hard, der kun lige hænger i med neglene ud over afgrunden. Eller du kan se, hvordan elementer af dit liv til forveksling minder om nervepirrende scenerne fra ”Ondskabens Hotel” – blot er du lidt i tvivl om, om du selv er ham med øksen, eller måske snarere hende, der desperat prøver at undslippe.

Måske lidt voldsomme klip at lægge ud med, men så er legen li’som i gang. Det kan også være du hellere vil gribe fat i klassiske eventyr, som eksempelvis Den Grimme Ælling, historier fra den græske mytologi eller noget helt tredje.

Pointen med historier er, at de ofte i deres konfliktstruktur rummer identiske elementer og er blevet overleveret igennem generationer. Historier, vi har givet hinanden for netop at kunne mødes og løse de problemer, som vores liv byder os hver for sig og sammen. Og heldigvis rummer historierne ikke kun problemer, men kommer også ofte med bud på løsninger.

Gode historier hjælper løsninger frem

Når du bøvler med noget, så kan du bruge historier som et redskab til at forstå, hvilken fortælling du er viklet ind i, og hvordan du kommer videre.

Hvilken historie er det, du udspiller? Føler du dig ikke set? Mangler du anerkendelse? Er det følgeskabet der mangler? Eller er du trængt fuldstændig op i et hjørne – måske ikke af en øksemorder, men af bestyrelsen, medarbejderne, familien derhjemme eller andre ydre faktorer, som du er tvunget til at forholde dig til?

Hvis du ikke lykkes, hvad er det så, du kan ændre? Det kan du finde inspiration til i nogle af de mange historier, der allerede er skrevet. Du er nemlig ikke den første, der står med netop dette problem. Og problemer er præcis det stof, gode historier er gjort af:

”Alle historier handler om et problem og de forsøgte og ofte mislykkede forsøg på at løse dem. Rent menneskeligt er vi draget af historier, og fordi vi kan have svært ved at kigge på eller måske endda se vores egne problemer kan historier hjælpe. Du vil næsten altid kunne finde en historie, der indeholder problemer, du kan genkende i dig selv. Og når du først går på opdagelse i historien, vil der også vise sig mulige perspektiver og løsninger, du kan overføre til dit eget liv og den konkrete situation, du står i. Ikke som et 1-1 svar, men som en måde at løsne op og se nye muligheder i en måske fastlåst situation,” fortæller Henrik.

Når Henrik i sit arbejde bruger det, han kalder story-coaching trækker han på mange års erfaring med forskellige retninger og traditioner inden for psykologi og coaching. Men du behøver ikke være ekspert på området for at finde hjælp i historierne. Det handler mindst lige så meget om at være nysgerrig og parat til at tage en legende og nysgerrig tilgang til den situation du står i.

Historier, der fanger os er gjort af det samme stof

Den anerkendte litteraturforsker Joseph Campbell brugte størstedelen af sit liv på at udlede og kondensere essensen af fortællinger på tværs af blandt andet kulturer, aldre, genrer og religioner, og han kom frem til det, der siden er blevet kendt som: The Hero’s Journey.

Den ultrakorte gengivelse af helterejsen i tre trin*:

1. Afrejsen: Hovedpersonen befinder sig i den almindelige verden, men noget indre eller ydre vækkes til live og kalder på en forandring. Noget sker og personen træder (ofte efter lidt modstand) over tærsklen til ”en ny verden,” hvor intet længere er som det plejer at være.

2. Indvielsen: Hovedpersonen udfordres, kæmper og belønnes for blot at blive testet yderligere og sejre til sidst.

3. Hjemkomsten: Hovedpersonen vender hjem som en helt med den ”hemmelige eliksir” – kraften til at forvandle verden, som det har forvandlet helten.

(*denne gengivelse gør ikke Joseph Campbells arbejde ære, men er nok til at skitsere strukturen i den gode fortælling – er du nysgerrig på en mere detaljeret gennemgang af The Hero’s Journey er der anbefalinger til læsestof nederst i denne artikel)

Desværre ingen garanti for forløsning

I den virkelige verden er der ingen garanti for, at vi kommer hjem med eliksiren. Nogle af vores egne eventyr har aldrig den forløsende slutning.

Står man i et dilemma som leder og skal tage store beslutninger, der omfatter andre, er det værd at overveje, om organisationen er parat til at ”træde over tærsklen” til det ukendte, eller om vi hellere skal blive i det velkendte.

Har vi det mod der skal til? Hvordan navigerer vi igennem ukendt land? Har ledelsen en stærk vision og tro, eller er de selv ukomfortable ved det uvisse? I organisationer vil vi som regel gerne have kontrol og det har vi ikke, når vi træder ud i det ukendte. Hvad er virksomhedens erfaring med at tage på ”eventyr”? En Pippi-agtig tro på, at det kan vi godt eller en kultur gennemsyret af æseldyrs-agtig tyngde og vished om, at det garanteret ender galt?

Min egen farefulde og utrættelige færd

For nogle år siden foretog jeg nogle skift i mit liv, som vendte op og ned på alting. Det var på samme tid vanvittig utrygt og meget eventyrligt og dragende for mig.

På et tidspunkt gik det op for mig, at det jeg gennemlevede på flere områder lignede den ”rejse”, som hovedpersonen kommer ud på i et af mine yndlingseventyr fra barndommen. Helt kort forbryder hun sig mod en regel og alt det hun kender forsvinder. Hun begiver sig ud på en lang rejse for at genfinde det tabte og udsættes undervejs for nogle prøvelser for til sidst at nå sit mål. Hun rider på vinden og gør sig fortjent til magiske objekter, som hjælper hende på rejsen.

I mit knapt så eventyrlige hverdagsliv, hvor jeg hverken får et lift med søndenvinden eller får udleveret magiske objekter har det givet mening for mig ind imellem at tænke på mit yndlings-eventyrs grundpræmis: at der er noget, jeg skal overkomme for at hente de nødvendige værktøjer, der er vigtige for, at jeg til sidst kan ”hjemføre eliksiren.” Det har gjort det nemmere for mig – ja faktisk meningsfuldt og inspirerende – at gå til udfordringerne med en viljekraft og kampgejst.

Nogle fortællinger giver mening i bestemte faser af livet. Mit eventyr har været et referencepunkt for mig i flere år nu. I andre sammenhænge kan det være en helt konkret og tidsbegrænset situation, hvor det giver mening at kigge på historier og den rolle, vi spiller. Der er også nogle arketyper, som det kan være interessant at gribe fat i. Pippi for eksempel.

Hvad er din heltehistorie?

Pippi-power og andre heltetræk

Pippi har gå-på-mod, mangler dannelse og besidder en uudslukkelig appetit og nysgerrighed på livet. Hun er også kærlig og generøs. Hvor i dit liv er du Pippi-agtig? Eller hvor ønsker du at være det mere?

Vi citerer ofte Pippi for at sige: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert.” Den tilgang hjælper mange ledere frem på deres rejse. De har selvtillid, karisma, modet til at stå op og tilliden til, at det nok skal lykkes. Når vi i perioder bliver usikre på vores eget ståsted, kan det være en hjælp at gå på opdagelse i personer fra de fortællinger vi kender.

Der er også historier, der rammer en nerve i os. Historier som nærmest bliver en art signaturhistorie for os. En tilgang til livet, som vi bliver ved med at vende tilbage til. Den bliver nærmest et pejlemærke for os. Sådan en har Henrik.

Nogle fortællinger rammer en nerve

Den græske myte om Odysseus har i mange sammenhænge været en inspiration for Henrik.

Odysseus har været i krig i mange år. Rejsen hjem til Ithaca og hans hustru ender med at tage lige så mange år som selve krigen, og undervejs må han gennemleve mange prøvelser. Han bliver blandt andet holdt fanget hos Calypso på hendes paradisisk ø, hvor han har ubesværet adgang til sex, mad, skønhed og al nydelse han overhovedet kan drømme om. Men uanset hvor forjættende det virker – og ganske givet temmelig tilfredsstillende i starten – slipper Odysseus ikke ønsket om at vende hjem.

For Henrik er Odysseus’ rejse blevet synonym med vigtigheden af at finde hjem. Du kan overgive dig til det enkle og det skønne og lade dig rive med, men hvis noget ”kalder på dig” ved du også, at det er på tide at komme videre. Opgaven med at finde sig selv – at komme hjem – er vigtigere.

Fortællinger skal flytte os ikke fastholde os

Pointen med at bringe eksemplet med mit eget eventyr ind, med Pippi-referencen og med Odysseen er, at vi er lavet af mange historier.

Afhængigt af tidspunktet og situationen er der rum til forskellige fortællinger. Vi skal ikke låse os selv fast i én historie. Vi skal bruge historierne som brændstof til vores egne fortællinger, og de historier vi lever.

Fortællinger skal flytte os, ikke holde os fast. Så hvilke historier giver det mening for dig at bruge i dit liv? Det har Henrik og jeg et bud på, hvordan du går nysgerrigt på opdagelse i.

Vejviser til din personlige helterejse

Måske især i en tid med sociale medier, reality programmer og superstjerner, hvis liv vi alle kan følge med i, er det ekstra vigtigt, at du bliver helten i dit eget liv. Ikke forstået på den måde, at du skal føre dig frem og efterstræbe heltedyrkelse, men fordi du skal eje din egen fortælling. I hvert fald sker der det, hvis du har tendens til at idolisere andre, at du lægger kraften uden for dig selv.

Lad dig derfor endelig inspirere af andre, men tag ansvar for din egen heltefortælling. Det kan du blandt andet gøre ved at dykke ned i disse spørgsmål, som tager afsæt i hhv. din aktuelle situation, det du ønsker dig og vejen dertil:

1. Din aktuelle situation
Hvilken fortælling udspiller sig i dit liv? Hvilken rolle har du selv? (en sidefigur, en skurk… – hvad er dine karakteristika). Hvordan trives du i den fortælling? Og som vi startede: Ville du selv gide høre den historie?

2. Det du ønsker dig
Er der en anden historie du hellere vil være med i? Hvad kendetegner den fortælling? Hvad gør den til en god historie for dig? Hvem er de centrale aktører? Hvem har du mest lyst til at være? Hvilke værdier er i spil? Hvorfor tror du, at netop den fortælling appellerer til dig?

3. Vejen dertil
Hvilke skridt vil bringe dig tættere på din egen heltefortælling? Hvad gør helten i den historier, du gerne vil skabe? Hvis (din valgte karakter) stod i din situation, hvad ville vedkommende så gøre?

Heltefortællinger i virksomheden

Sådan kan du bruge heltefortællinger i virksomheden

Som story-coach har Henrik arbejdet med virksomheder om heltefortællinger på forskellige måder. Hvis du vil bruge heltefortællinger som et dialogredskab i din virksomhed, kan det være en god idé at starte med at gå nysgerrigt på opdagelse i dine egne fortællinger, så du har nogle referencepunkter, men derfra er det bare at lege med det.

Er du den, der faciliterer et heltemøde, forudsætter det selvfølgelig, at du forbereder dig som i alle andre sammenhænge, hvor du faciliterer. Derudover skal du måske have helteremedier med, der kan sætte skub i associationerne, eller måske starter du med en fortælling, så folk begynder at skabe deres egne billeder, som I efterfølgende deler.

Du kan for eksempel invitere til, at I undersøger:

Hvilken fortælling udspiller sig i vores virksomhed?

Hvad er det for en film vi har gang i nu – gyserfilm, romantisk komedie, roadmovie…? Hvilke roller har vi, og hvilke mangler vi…?

Det vigtige er ikke at definere, men snarere at få et fælles tredje og en måde at tale om den ”rejse” vi er på. Sandsynligvis opfatter I netop filmen ret forskelligt. Brug det som en anledning til at blive klogere på hinanden, skabe et fælles sprog og måske skrive manus til den film I faktisk alle gerne vil være en del af.

Hvilke helte inspirerer os til godt lederskab?

Hvad er dit billede af en god leder? Folk som vi følger. De flytter os. Vi bliver forledt og forført af dem. Nogle der viser vej. Der vil komme forskellige ting op, og det kan blive legende og ufarligt at gå tæt på lederrollen, hvis I finder heltefigurer, som repræsenterer forskellige dele at det, som samlet giver en god leder.

Skal man kende alle historier for at bruge fortællinger?

Du kan ikke gøre noget galt og nej, du behøver ikke kende alle lag i en fortælling. Det væsentlige er, hvad fortællingen repræsenterer for dig eller dem, du taler med. Betragt det som et undersøgelsesfelt og fælles tankegods. Historiernes grundstruktur ruller allerede i vores blod, vil nogen sige.

Lidt flere nuancer, teorien bag og helte-hjælp

Joseph Campell, som døde i 1987, viede hele sin akademiske karriere og forskning til at dykke ned i fortællinger fra forskellige religioner, historien, fiktionens verden etc.

På den baggrund beskrev han blandt andet The Hero’s Jurney, som delvist har inspireret denne artikel. Er du nysgerrig på mere af samme skuffe, ligger der en del interview med Joseph Campell på YouTube, og der er skrevet mangt og meget om ham og hans arbejde.

Her er et par videoer til en start at dykke ned i:

Interview med Joseph Campbell: Why should I care about myth?

https://youtu.be/BPt23KuW-ZM

Interview med Joseph Campbell: Om Star Wars og the Power of Myth

En let tilgængelig udlægning af hans arbejde: Joseph Campbell The Hero’s Journey documentary

https://youtu.be/T3LozCNO30w

Hvis du vil nørde lidt mere igennem, har han blandt and udgivet følgende bøger:

  • The hero with a thousand faces
  • Thou art that
  • Pathways to bliss – mythology and personal transformation

Sådan arbejder Henrik med story-coaching

Er du coach, og vil du gerne benytte dig af fortællinger som redskab i din coaching, kan du hente inspiration i denne artikel, hvor Henrik fortæller om sin egen tilgang og går lidt mere i dybden med de enkelte trin i helterejsen: Historier og helte i organisatoriske samtaler

Og nu rulleteksterne …

Som i enhver god film får du her på falderebet en ekstra tanke at gå hjem på. En udtoning. Eller måske bare et sjovt fraklip.

Nogle gange er vi bare fejl-castet

Har du svært ved at se eventyret eller mærke kaldet?

Der er ikke altid en historie at finde. Eller altså… så handler historien måske netop om, at du skal vågne op og bevæge dig videre, fordi den historie du ønsker at leve er et helt andet sted. Jeg mærkede i hvert fald ikke kaldet, da jeg i sin tid fik den vist ellers store ære at være Månestråle…

Månestråle – den kønne kiowasquaw, høvdingens datter
Som barn havde jeg en legekammerat, Oleg, som var vild med Sølvpil. Oleg boede tæt på en grusgrav, og når vi legede hjemme hos ham, ville han vældig gerne lege Sølvpil. Han var Sølvpil, og jeg var Månestråle.

Måske fordi jeg ikke kendte historien eller rollerne særlig godt, eller måske fordi Oleg levede sig meget grundigt ind i sin egen rolle og helt glemte mig, blev det aldrig en god leg. De få gange jeg lod mig overtale, sad jeg vist bare og ”lavede mad” og ventede på, at han kom hjem fra sine vilde togter. Jeg var statist i hans historie, og rollen jeg var havnet i sagde mig intet. Derfor er der heller ikke så meget analyse-guf i, hvordan historien om Sølvpil og Månestråle udspiller sig, men min pointe med at tage eksemplet med er, at nogle gange lever man den helt forkerte historie – også i sit eget liv.

Legene i grusgraven udløste intet drama og har ikke hjemsøgt mig siden, men jeg har alligevel flere gange grinet af, hvor utilfreds jeg var, og hvor lidt jeg gjorde for at ændre på det. Jeg kunne jo have foreslået en anden leg, formet min egen rolle eller skabt en helt ny. Og ind imellem bruger jeg historien om min ufrivillige rolle som Månestråle til at reflektere over mit eget ståsted.

Det afstedkommer spørgsmål som:

  • Hvilken historie optræder du i?
  • Er du tilfreds med den historie?
  • Hvilken rolle har du indtaget – eller er blevet pålagt?
  • Hvad har du lyst til at ændre på?
  • Hvilke muligheder har du for at foretage de ændringer?
Sille Schirmer

Sille Schirmer har specialistert sig i berigende samtaler. Hun er selvstændig kommunikationsrådgiver og stifter af handlingsprojektet ’Tur med en Fremmed’, hvor hun arrangerer 1-1 gåture og enkelte pop-up arrangementer for grupper. Sille er drevet af en generel nysgerrighed på andre mennesker og filosoferer en hel masse over naturens væsen, samtalens kraft og det at give tid og reflektere. Sille har også udviklet samalekort – en genvej til berigende samtaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *