Sådan kan en præsentation ændre vores adfærd

Hvordan laver man en præsentation, som berører vores følelser med henblik på at ændre vores adfærd?

Vi har utrolig meget indflydelse, når vi får ordet og tiden til, at præsentere noget for nogle andre. Det kan være alt fra et kundemøde, hvor vi vil præsentere vores nye idé eller et personalemøde, hvor vi gerne vil engagere vores kolleger i det arbejde, der ligger foran os. Det kan også være på hjemmefronten, hvor vi vil præsentere en ny: ”Hvem har ansvaret for hvad plan” til vores familie.

Hvordan laver man en visuel præsentation?

Men hvordan laver man så en fantastisk visuel præsentation, som engagerer og fastholder publikum. Vi ved, at de præsentationer som påvirker modtageren bedst, er præsentationer, der bliver fortalt som en god historie.

I bund og grund handler det om, at når vi præsenterer noget, er det med henblik på at forandre en opfattelse, en adfærd eller en tro. Selv om vi synes, at vi kommunikerer tydeligt og klart, er det ikke altid, at budskabet går ind hos modtagerne.

Lad mig give et eksempel

Hvordan laver man en præsentation, der kan få kollegerne til at tage deres brugte kopper med ud i køkkenet og sætte dem i opvaskemaskinen?

I Bogen ‘Show and Tell’ af Dan Roam, beskriver Dan med tegninger, hvordan vi laver en fantastisk præsentation, som kan ændre adfærd og gamle overbevisninger. Nogle af tegninger her i artiklen, har jeg kopieret fra bogen.

Så lad os bruge eksemplet med den præsentation, der skal lære kollegerne at tage den brugte kop med ud i køkkenet og sætte den i opvaskemaskinen.

Opskriften er:

• Fortæl sandheden om de brugte kopper, som skal hjælpes i opvaskemaskinen
• Fortæl det med en god historie, der berører os og giver os lyst til at ændre vores adfærd
• Fortæl den gode historie med billeder/tegninger, der involverer og fastholder opmærksomhed.

Sandheden er subjektiv og kan deles op i 3 kategorier

Sandhed 1: De rå data
Der er den sandhed, som repræsenterer de rå data om de mange brugte kopper, der står alle mulige steder, på skriveborde og i mødelokalet, med gammel kaffe og mælk i. En graf kan vise, hvordan antallet af brugte kopper er stigende.

Sandhed 2: Det har vi ansatte til
Der er den sandhed, som vores tanker fortæller os. I det her tilfælde mener nogen, at der nok er nogen ansat til at rydde kopperne op.

Sandhed 3: Vores personlige sandhed
Også er der den sandhed, som vi føler i vores hjerte. Nogen føler, at det virkelig ikke er deres ansvar. Det bør der være folk til. Andre glemmer det, fordi det er de ikke vant til det. Og så er der dem, som føler, at de lige så godt kan rydde alles kopper op, når de nu alligevel er i gang med at rydde deres egen kop op, men på sigt føler sig udnyttet.

 

 

Også er det sådan, at den sandhed vi føler/tror på, altid overgår det, vi tænker, og det vi tænker, overgår de kolde data. Det er derfor en sværere opgave at forandre/ændre på, hvordan vi føler om noget.

1. En datapræsentation videregiver ny info, som måske ikke flytter kopper
2. En forklarende præsentation kan ændre på det, vi ved, som måske kan få nogen til at flytte deres kopper.
3. Hvorimod en præsentation, der rammer os på følelserne, kan forandre det, vi tror på, og få alle til at flytte deres egen kop ud i køkkenet og ind i opvaskemaskinen.

Det er den slags præsentation, som jeg har valgt at sætte lys på her, hvis formål det er at ramme vores følelser. Jeg vil fortælle det som en historie og fortælle den med billeder.

Så hvordan laver du så en præsentation hvis formål er at ændre adfærd?

• Du fortæller sandheden
• Du fortæller den med en historie
• Du fortæller historien med billeder

En præsentation er tydelig i sin opbygning med et klart formål, og den følger en tydelig historiefortællerlinje.

En god præsentation er ikke:

• Uendelig lang
• Forvirrende
• Tilfældig

Enhver historie er kompleks i starten. Det er som at tæmme en slange. Vi bygger vores historie op på samme måde, som når vi skriver en sang. Der er en start, en midte og en slutning.

Handlingen, som udspiller sig, hænger sammen som perler på snor. Vi vil hurtigt gøre vores publikum bekendt med hovedtemaet i historien. Detaljerne i faserne, som sker undervejs, skal understøtte dette hovedtema.

Dramamodellen: The Hero’s Journey

Modellen jeg bruger er dramamodellen – også kendt som: The Hero’s Journey. Denne model bruges i alle gode eventyr. Lige fra Rødhætte til Star Wars. Det, som er kendetegnet for modellen, er, at der sker en dramatisk stor udvikling med hovedpersonen, som til slut kommer ud på den anden side mere oplyst og lykkeligere end før.

Jeg bruger den banale historien, som handler om, hvad der sker til et møde, hvor en af vores kunder – som vi gerne vil gøre et godt indtryk på – kommer til et lokale fyldt med brugte kopper.

Vi taler altså om en kunde, som køber vores ydelser, som betaler os penge og i sidste ende er vores løn. Når vi inviterer kunden ind i et kontor fyldt med brugte kopper, får han/hun et billede af, at vi er nogle rodehoveder, specielt den dag, hvor der ikke var én eneste ren kop tilbage i skabet, til kundens kaffe.

Først organiserer jeg min historie i de overskrifter, som modellen repræsenterer her. Dernæst finder jeg billeder eller tegner de slides, som fortæller historien punkt for punkt.

 

Alt er o.k.

Vi har en lærling Lise, som også har ansvaret for køkken og frokost, og at glas og kopper blive ryddet op.

Udfordring

Lise stopper, og vi skal nu selv rydde op efter os selv.

Det går ned af bakken

Der bliver ikke ryddet op, og der står kopper alle steder. Det giver et dårligt indtryk. Der er ikke nogen, som tager det alvorligt.

Vi når bunden

En af vores vigtigste kunder kommer til møde med en samarbejdspartner, som kan gå hen at blive kunde hos os. Den dag roder det virkelig meget, og der er ingen kopper tilbage. Maskinen har ikke vasket. Det er pinligt for den kollega, som må vaske kopper op inden mødet, kan starte. Det tragiske er, at vi mister tiden med opvask, som skulle have været brugt til præsentation af nyt produkt. Og tilliden til os bliver svækket.

Vi opdager, at der er en vej ud

Vi undskylder og inviterer vores kundes kunde ud på en frokost ugen efter, hvor det lykkedes os at vinde tilliden tilbage

 

Vi er på vej op i lyset

Vi har nu søgt om at få en køkkenhjælp som starter om en måned. Indtil da, skal vi alle sammen rydde op efter os selv. Der er kundemøder i huset hver dag. Hver dag inden vi går, rydder vi vores eget bord og sætter vores glas, tallerkener og kopper i maskinen. Sidste person på kontoret, tænder- opvaskemaskinen. Og første mand på kontoret tømmer maskinen.

Vi kommer tilbage

Denne rutine starter på mandag, der er en seddel i køkkenet som vi tjekker af på med vores initialer, når vi har sat maskinen i gang, og tømt den om morgenen. Der vil være en bonus i slutningen af måneden når vi har vist hvor gode vi er.

Vi er mere oplyste end før

Vi finder ud af, hvor let det er at rydde op i flok, hvor lidt tid, det tager, og at det er trygt, at vide, at vi ikke havner i flere pinlige situationer pg.a. rod.

Sådan laver du en præsentation, der berører vores følelser

Så modellen for, hvordan du laver en præsentation, som berører vores følelser med henblik på at ændre adfærd er simpel:

• Du fortæller sandheden
• Du fortæller den med en historie
• Du fortæller historien med billeder

Show and Tell | Dan Roam | Talks at Google
Se mere med Dan Roam her: