Meetafy.dk
Ledelse

Sådan får du den irriterende kollega ud af din seng

Sådan får du den irriterende kollega ud af din seng

Hvorfor er det altid den kollega, som vi har det rigtig svært med, som kan holde os vågne om natten? Hvorfor er det bare ikke de 10 søde kolleger, som vi har det rigtig godt med, som fylder vores tanker?

Svaret er meget enkelt: Fra naturens side er vi som mennesker ikke designet til at fokusere på det positive. Helt naturligt fokuserer vi på det, som er en trussel for os, altså fx personer, som har indflydelse på, om vi føler os trygge og sikre. Og det kan vi ikke, hvis der er mennesker, som gør os usikre. Vi kommer derfor til at fokusere vores energi på den kollega, som stresser os og suger energien ud af os.

En enkelt kollega kan gøre hverdagen til en helvede

Vores sociale relationer har meget stor indflydelse på vores arbejde. Det kan være utrolig motiverende at komme på arbejde, hvis du er i et godt team, hvor I kan lide at arbejde sammen, end hvis du hver dag vågner og har svært ved at slæbe dig ud af sengen, fordi du ikke føler dig særlig godt tilpas med dine kolleger.

Sagen er, at vi lader os stresse, når vi fokuserer på det, som ikke går godt. De kolleger. vi slet ikke kan sammen med – lige meget om det er chefen eller en kollega i afdelingen.

En enkelt kollega, som vi er frustreret over, kan fylde så utrolig meget, at vi slet ikke har overskud til at fokusere på alt det gode, vi også har. Kollegaen kan pludselig være den, vi tænker på, inden vi går i seng om aftenen, og den første vi tænker på om morgenen.

Måske har du oplevet, at du bliver spurgt om, hvordan det går på arbejdet. Du plejer at være super glad for dit job, men inden du får set dig om, går snakken på en irriterende og uudholdelig kollega, som er urimelig og inkompetent. Snakken kredser om emnet igen og igen om kollegaen – både på caféture, middage og på ferien.

Uanset hvad det er, der er årsag til, at du har en irriterende og urimelig kollega, er du nødt til at flytte fokus og minimere din kontakt med kollegaen i hverdagen. Du kan fx rent fysisk flytte kontorplads. Du kan arbejde med høretelefoner på. Du kan også arbejde med dig selv mentalt.

Hver gang din kollega fylder dine tanker med negativ energi, skal du tvinge dig selv til at rette fokus mod noget andet.  Måske kan du tænke på, om der er noget positivt, du kan anerkende din kollega for? Er der bare nogle få positive ting, du kan sige om din kollega, kan det hjælpe dig til at acceptere personen eller i hvert fald som minimum give slip på dine frustrationer – så du igen kan rette fokus mod alle de gode mennesker, der er i dit liv.

Har vi en kollega, som vi ikke kan kategorisere som ven eller fjende, vil vi have tendens til at kategorisere personen som en fjende. Foto: Motah, Unsplash

Urmennesket skelner mellem ven og fjende

Helt tilbage fra urtiden er vores hjerner programmeret til at inddele andre mennesker i to grupper: Venner eller fjender.

I det moderne samfund er det jo sjældent, vi tænker: “Mon det er en ven eller fjende?”, når vi første gang møder en ny person. Er vi usikre, så kan vi ikke placere personen. Ifølge den polske sociolog Zygmunt Bauman hører den person til “den fremmede”. Det er en person, vi ikke rigtig ved, hvor vi har, og derfor bliver vi lidt utrygge.

Vender vi tilbage til arbejdspladsen, kan den fremmede være en ny kollega, som du har meget svært ved at aflæse. Det kan være personen umiddelbart virker sød og imødekommende, så du kan ikke sætte fingeren på, hvorfor du har en dårlig mavefornemmelse. Måske prøver personen at indtage din plads?

Er der personer, som du ikke rigtig kan kategorisere som ven eller fjende, vil det påvirke din adfærd. Vi er som mennesker ganske enkelt bange for at knytte os for tæt til personen, fordi vi helt basalt har en frygt for at blive snydt eller bedraget. Vi forsøger derfor ubevidst at kategorisere personen som en fjende ud fra vores mavefornemmelse. Vi er nemlig mere trygge ved at vide, at personen er en fjende end en fremmed, vi ikke rigtig ved, hvor vi har. Hvis vi forsøger at overbevise os selv om, at den fremmede er i fjendekategorien, så vil vi også forsøge at få andre til at bekræfte vores mistanke – typisk i form af små bemærkninger, som:

  • “Hun kommer altid for sent. Hun er nok totalt ligeglade med os” eller:
  • “Så du hvordan hun kiggede på mig?”

Vi tillægger altså nogle motiver bag handlingerne, når vi siger: “Hun må være totalt ligeglad med os”.

Hver eneste gang vi skal bruge energi og tid på personen, er vores overskud mindre end normalt. Vi kunne spare os selv for mange af vores bekymringer, hvis vi tør lade den fremmede bliver i ingenmandsland i stedet for at gøre personen til en fjende.

For det er vel o.k., at vi ikke lige med det samme kan afgøre, hvor vi har personen. Det kan jo være, at den fremmede faktisk er ret sød – og ikke den fjende, vi tror, det er. Så kan vi være taknemmelige og glade over, at vi har mødt personen. Men det kræver mod at modarbejde mavefornemmelsen.

Hvis du kan vise taknemmelighed over for folk, du ikke helt kan placere i ven eller fjendekategorien, er der statistisk set langt større chance for, at du ender med at placere dem i vennekategorien frem for det modsatte.

Sig tak – og skab overskud og lykke

Er du taknemmelig for dine relationer, stiger din lykkefølelse, og du får følelsen af at høre til flokken. Når du er sammen med relationer, du holder af, så bliver du faktisk også bedre til at skabe og lagre de gode minder i din hjerne. Det giver større livsglæde.

Ekspert i taknemmelighed Robert A. Emmons undersøgte i 2002, hvad der sker i hjernen hos mennesker, der ofte viser deres taknemmelighed. Konklusionen var, at taknemmelighed har udslag i den del af hjernen (kaldet cortex), hvor vi lagrer vores minder. Det betyder, at når vi er taknemmelige, så er vi generelt mere tilbøjelige til at huske de gode minder.

Ud fra studiet kan vi altså konkludere, at taknemmelig gør os lykkeligere som menneske. Vi vælger nemlig at fokusere på alt det positive og de gode øjeblikke, som vi har med andre mennesker. Mennesker, der er taknemmelige, er i højere grad empatiske, hjælpsomme, tilgivende og forstående – alle kvaliteter, som er vigtige for at skabe stærke sociale bånd – på arbejdspladsen og privat.

Taknemmelighed er utrolig vigtigt for vores sociale relationer. Det forebygger stress og konflikter. Foto: Hybrid, Unsplash

Forebyg stress og konflikter i hverdagen

Vil du gerne forebygge stress og konflikter, så øv dig i at være taknemmelig for dem, du er sammen med. Tænk over, at du ikke kan tage din familie og venner for givet. Vær taknemmelig for dine nærmeste, men også alle andre relationer som kunder, samarbejdspartnere og mennesker, du møder på din vej.  Det kan være en rar buschauffør.

Husk at sige tak, fordi det smitter positivt og giver overskud at vise overskud og næstekærlighed over for andre.

Gode relationer og taknemmelighed er utrolig vigtigt, når vi er sammen med andre. Tænk over, at alle skal føle sig velkommen i teamet. Det er en af de vigtigste måder at forebygge stress. Faktum er jo også, at konflikter er ekstremt stressfyldte.

Øvelse: Sådan kan du flytte fokus til at være taknemmelig

Taknemmelighed smitter. Så enkelt er det. Det kan gøre en kæmpe forskel på arbejdspladsen og for din kontakt til dine kolleger i hverdagen, hvis du fortæller, at du værdsætter dem.

Det kan være så enkelt, som at skrive et kort til en kollega eller en post-it og sætte på deres pc-skærm med et tak. Det skaber stor glæde.

Det kan også være, at du foretrækker at gå hen til din kollega og fortælle, at det han sagde i går på mødet, betød utrolig meget for dig.

Når du siger tak, så vær nærværende. Et tak med nærvær er ekstremt stærkt. Og hvem ved, måske gør det lille tak en kæmpe stor forskel på din kollegas dag.

Holder i et afdelingsmøde, kan I starte jeres møder med at tale om, hvad I hver især er taknemmelige for i denne uge eller ved hinanden. Det løfter hele stemningen.

Rikke Østergaard

Rikke Østergaard er sociolog, rådgiver, foredragsholder og forfatter til de to bestseller bøger TAK og Sluk Emhætten. Rikke er trivsels- og mentaltræningsekspert og bliver ofte brugt som ekspert i medierne og på konferencer i ind- og udland. Rikke er desuden underviser på nogle af landets førende bestyrelses- og ledelsesuddannelser og gæstelektor på fx University of Sydney og CBS.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *