FORANDERLIGT ARBEJDSLIV: Positiv psykologi er teorien om menneskelig trivsel og optimering. Den kan bruges som modvægt og inspiration i tider, hvor konstante omstillinger i et foranderligt arbejdsliv trækker tænder ud.
I dette indlæg kan du lære mere om, hvordan du:
- lader forandringerne blive en del af din hverdag.
- står stærkt, når der sker forandringer i dit arbejdsliv – både som team og individ.
- opnår et nemmere og mere gnidningsfrit samarbejde gennem et positivt mindset.
Corona har skabt et foranderligt arbejdsliv
Mange mennesker oplever forandringer i deres arbejdsliv i øjeblikket. Flere af cheferne på de arbejdspladser, jeg er i kontakt som erhvervspsykolog, er optagede af, hvordan de kan gøre et foranderligt arbejdsliv til en naturlig del af deres medarbejderes hverdag. De vil gerne hjælpe deres medarbejdere til bedre at kunne navigere i det foranderlige arbejdsliv.
Den gode nyhed, som jeg kan give dem, er: Vi gør det allerede, alle sammen! Jeg har stadig til gode at møde en arbejdsplads, som ikke er påvirket af forandringer på den ene eller den anden måde. Med de mange omvæltninger, som Corona-situationen har afstedkommet er omstillingsparatheden øverst i bunken af de krav, det stiller til mennesker at have et arbejde.
Forandringer kræver at vi er agile
Mange arbejder på højtryk for at tilpasse sig et foranderligt arbejdsliv. For de mange går det heldigvis godt. Vi har endda fået positive effekter af det øgede hjemmearbejde, fleksibilitet i hvor og hvordan vi udfører arbejdet m.v. Så forandringer er allerede en del af vores alles hverdag – men hvordan påvirker det os?
Fra den traditionelle forandringsledelses teori kender mange til den amerikanske teoretiker professor Emeritus John Kotter. Det var ham, der opfandt den såkaldte ”Brændende Platform”. Den Brændend Platform er billedet på, at forandringer kræver, at vi flytter os, fordi jorden brænder under fødderne på os.
Vi er i konstant bevægelse
John Kotter reviderede for få år siden sin teori. I dag beskriver han en ”Sense of Urgency”, hvor pointen er, at forandringerne aldrig stopper. Han beskriver, at vi som arbejdende mennesker er nødt til at være mere agile i dag end tidligere, fordi et foranderligt arbejdsliv er et vilkår. Det kan f.eks. betyde, at vi hurtigere er nødt til at kunne slippe nostalgien omkring det, der var, fordi vi konstant er i bevægelse, frem mod noget nyt. Det er et vilkår i moderne organisationer, som vi alle må lære at leve med.
Forandringsstress på arbejdspladsen
Forandringer er også et vilkår, som kan bremse os vores trivsel og vores performance. Det skyldes, at foranderlige vilkår går direkte imod vores menneskelige natur.
Som mennesker er vi jo vanedyr, der godt kan lide at køre på rutinen og spare energi på den måde. Vores hjerner er så at sige ikke fulgt med udviklingen: De er på mange måder stadig indrettet til stenalderlivet. Derfor kræver et moderne arbejdsliv, at vi indretter os så vores psykologiske behov tilgodeses mest muligt. Ellers lykkes vi ikke med de forandringer, som er nødvendige for, at vores virksomheder og organisationer kan overleve og præstere. Det er samtidig vigtigt, hvis arbejdspladser skal danne rammen om et bæredygtigt arbejdsliv for mennesker.
Forandringer aktiverer følelser
Så selvom ingen leder eller medarbejder i dag ville indrømme det, hader vi nok allesammen forandringer en lille smule.
Et foranderligt arbejdsliv og privatliv trækker tæppet væk under os og sætter gang i de menneskelige reaktioner, som vi alle kender i én eller anden form: Kamp, flugt og frys, og det er ikke just befordrende for organisationers store, strategiske ambitioner, når følelserne kommer ind og tager over.
Når vi bliver følelsesmæssigt påvirkede af den forstyrrelse, som forandringen bringer med sig, træder arbejdet nemlig i baggrunden, og vi kommer i vores følelsers vold. Følelser kræver altid energi før rationaliteten, fordi de dybest set er baseret på instinkter, som arbejder meget hurtigere end vores bevidste tankeprocesser. Det er ren psykologi!
Støt individer og teams i at stå stærkt under forandringer
Skal vi støtte teams og individer handler det først og fremmest om at gøre det trygt, og måske endda attraktivt at gennemgå en forandring. På den måde får vi ro på følelserne, så vi i stedet kan koncentrere os om arbejdsopgaverne. Her kommer ledelsesopgaven i spil, og et af nøgleordene til den særlige form for ledelse, der kræves under forandringer er FØLGESKAB.
Hvis ikke der er følgeskab til det, en forandring kræver af os (det kan f.eks være at følge en ny strategi, at bruge et nyt system, arbejde hjemme eller sågar spise i en ny kantine!), bliver den forandring ikke til noget. Det siger sig selv: Hvis ingen gør noget andet, end de plejer, så er der reelt ikke sket nogen forandring. Rick Maurer, som er en amerikansk forandringsteoretiker, kalder dette fænomen for ”forandringer uden transitioner”.
Motiverede mennesker er mere produktive
Rick Maurer er også ophavsmand til begrebet ”Modstand mod Forandring”, som beskriver forskellige baggrunde for, at ca. 15% af medarbejderne på en arbejdsplads typisk modsætter sig forandringer. Igangsætning af forandringer, som på den måde ikke lykkes, koster hvert år mange millioner for virksomheder, verden over.
Derfor er det med at få arbejdet sig godt igennem forandringernes psykologiske og følelsesmæssige påvirkninger af os, så vi igen kan fokusere på vores opgaver og udføre dem bedst muligt med størst mulig tryghed og motivation. Hvorfor? Fordi vi ved, at motiverede mennesker grundlæggende bare er mere produktive.
Hvordan styrker vi os selv og hinanden igennem foranderlige tider?
Det handler efter min erfaring i høj grad om at anerkende, at forandringer er udfordrende, og at de tager tid, og dernæst planlægge og justere sine forventninger efter det.
Vi skal sætte tilstrækkeligt med tid og ressourcer af til at håndtere evt. modstand og indse, at modstand ikke nødvendigvis er udtryk for fejl eller dårlig ledelse, men en naturlig del af forandringer,der skal arbejdes igennem. Og her kommer ledelse i spil!
Lederen skal turde møde modstanden og være nysgerrig på den. Man kan ikke gøre alle tilfredse. Det handler snarere om at have det rigtige mennesker om bord for at kunne lykkes. Det gælder om at have kritisk masse med på det hold. Husk altid, at der til gengæld også er mange der er ”med på den” og måske ligefrem trives med forandringer!
Opnå et nemmere og mere gnidningsfrit samarbejde med et positivt mindset
Et foranderligt arbejdsliv og liv tærer, som nævnt, på vores personlige overskud, fordi vi forstyrres i vores hverdagsrutiner, også på arbejdet. Et godt billede på en arbejdsplads i forandring kan være en båd i stormvejr, hvor vi, så at sige, bruger ekstra energi på at holde balancen imens båden rokker!
Derfor er egenomsorg et vigtigt element til at sørge for, at man vedligeholder sit personlige energiniveau og ikke bukker under for stress, som følge af det ekstra pres, som forandringen lægger på én. Vi skal bevare overskuddet, så vi også kan være der for hinanden som kolleger.
Desuden skal forventningerne til performance justeres, for vi KAN ikke forvente at yde optimalt igennem forandringer, som typisk er forbundet med et kompetencegap fordi vi typisk skal lære at gøre ting på nye måder. Derfor skal vi kalkulere med at mindre er godt nok, når der er forandringer i spil, og i stedet vil jeg anbefale at vi, som kolleger, fokusere på at hjælpe hinanden, hvis vi f.eks. arbejder i et team. Når vi aktivt minder hinanden om, at ingen er alene om ansvaret for succes, afstresser vi vores hjerner og skaber bedre trivsel for både teams og individer på arbejdspladserne.
Smit dine kolleger til et bedre samarbejdsklima
Trivsel smitter, så den skal vi gøre en ekstra indsats for at værne om i foranderlige tider. Men hvordan ved vi, om vi er i gang med at skabe velfungerende teams, som kan komme godt igennem tider med mange forandringer og et foranderligt arbejdsliv?
Marcial Losada, en sydamerikansk forsker, har afdækket, at det sandsynligvis kan ses på den måde, vi taler med, og omgås dem, vi arbejder sammen med i hverdagen.
Hans forskning i High Performance Teams viser, at de teams, der præsterer bedst også er bedre til at tale om positive ting med hinanden og spørge ind til hinanden i løbet af en arbejdsdag. De er herudover mere åbne overfor at afprøve nye måder at udføre deres opgaver og nå deres mål på (Losada, M., 2004).
Så det gode spørgsmål er, hvad der er hønen og ægget i samarbejdet? Om High Performance kommer som følge af den gode trivsel eller omvendt? I forhold til forandringer, er min anbefaling i hvert fald at vi er opmærksomme på ikke at lade forandrings stress få os til at lukke os om os selv eller give os hen til en brokkekultur, fordi vi synes vi har det hårdt! -Brok dræner alle og bringer kun en negativ energispiral i spil. Hvis vi tager vi udgangspunkt i, at følelser smitter, skal vi hellere lave ”Fake it till you make it”, og prøve at engagere os i at smitte vores kolleger med positiv adfærd.
Vil du gerne starte med dig selv, kan du følge disse råd:
- Hent en kop kaffe til din trætteste kollega – allerede i morgen – og bidrag på den måde til den positive energi.
- Hvis du arbejder hjemmefra, så spørg en kollega om I skal holde en uformel kaffepause sammen på et bestemt tidspunkt, og benyt dig af tiden til at spørge dem til deres trivsel.
- Fokusér på målet og spørg ind til dine kollegers gode erfaringer eller ideer til opgaveløsningen. Fortæl dem måske endda, at mindre brok kan løfte præstationerne.
Husk! Alle kan lide at blive hørt og at være en del af en succes.
