Meetafy.dk
Ledelse & personlig ledelse

Når vi dømmer hinanden ude

Når vi dømmer hinanden ude

Hvad sker der når vi dømmer hinanden ude? I disse dage er der en vældig debat i gang: Må kvinder i erhvervslivet interessere sig for deres udseende, eller er de så i virkeligheden uintelligente og useriøse?

Shitstorm efter kommentar om magtfulde kvinders udseende, Berlingske artikel 16.2.2021

I dette indlæg skal fokus være på det at dømme hinanden ude. Og hvor dybt det faktisk går i vores kultur.

I gamle dage kunne kvinder slet ikke bestride et job, mente man. De kunne ikke forsørge deres familie. Der var ingen jobs eller de betalte dårligt. De kunne ikke have en bankkonto i eget navn. De hørte til i hjemmet, hvor de skulle føde og passe børn. Det var nemlig unaturligt og suspekt, at kvinder ønskede at udfolde sig. Det var ikke godt, når kvinder og andre forsøgte at træde ud af de roller, de var blevet tildelt.

Det kunne vi ikke drømme om i dag. Slet ikke. Og så alligevel …

Senere i vore dage, da mænd kunne blive sygeplejersker, var der debat om stillingsbetegnelsen, men ordet sygeplejer var allerede taget. Så de mandlige sygeplejersker blev drillet. Til gengæld steg lønnen markant for faggruppen, for som mand skulle det være muligt forsørge sin familie (!).

Når vi dømmer hinanden ude

For der er et kodeks, som handler om, hvornår man er rigtig for at være seriøs. Det, mener vi, kan aflæses i det ydre. Er personen for feminint klædt, så bliver det ofte bedømt som at være for meget, for pyntet, forfængeligt, eller helt fy at spille på sit køn.

Der er mange andre eksempler på normer og usagte regler for, hvornår man er god nok og o.k. i den sammenhæng og funktion, man indgår i. Vi retter os efter dem, for hvem ønsker at forplumre sine budskaber og sit virke ved at se forkert ud?

Vi ved jo alle, at det kun er “de tomhjernede modeller” der kan leve af at se godt … Jo. Fordomme er der mange af.

Hvad ligger til grund?

Vi vil så gerne kunne manøvrere sikkert og hurtigt i vores miljø, på jobbet, i samfundet og socialt. Derfor er vi meget hurtige til at bedømme folk. Det tager os kun 100 millisekunder. Det ligger dybt i os, for engang var det meget vigtigt at kunne vurdere, om vi stod over for en ven eller fjende. Derfor er alle, der ikke overholder “spillereglerne” underlige og derfor potentielt farlige.

Vi skal også vide, at hjernen ønsker social accept. Så risikerer vi nemlig ikke at blive smidt ud i kulden. Engang var det helt bogstaveligt og betød døden for det menneske. Når vi er sammen med mennesker, vi kan lide, så udløser hjernen belønningsstoffet dopamin.

Så når vi dømmer hinanden ude, ligger der tusindvis af års indlæring bagved. Det hele foregår ubevidst. Derfor er det vigtigt at bevidstgøre og indlære ny accept. Derfor skal vi skabe nye normer og vise mønsterbryderne respekt.

at dømme hinanden ude

Når vi dømmer hinanden ude, siger det mest om os selv

Mange dømmer andre med lynets hast, hårdt og ubarmhjertigt, men ser ikke deres egne fejl og der, hvor de med fordel kunne rette til. Andre igen er utroligt hårde ved sig selv, og derfor er de også hårde over for andre.

Har du en meget hård indre kritiker, vil dit kodeks for at dømme andre være tilsvarende hård. De ting, du fortæller dig selv, at du i hvert fald aldrig er, er der, hvor du kan komme til at være uforsonlig i din afvisning af andre.

Janteloven viser os præcis, hvad det handler om. Her er dens 10 bud:

  1. “Du skal ikke tro, du er noget.”
  2. “Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.”
  3. “Du skal ikke tro, at du er klogere end os.”
  4. “Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.”
  5. “Du skal ikke tro, at du ved mere end os.”
  6. “Du skal ikke tro, at du er mere end os.”
  7.  “Du skal ikke tro, at du dur til noget.”
  8. “Du skal ikke le ad os.”
  9. “Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.”
  10. “Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.”

Og er det ikke lige her, at påklædning, med eller uden makeup, bliver sat til tælling?

Jeg vil vende den om for at hylde diversitet og det unikke:

  1. Hvorfor må du ikke være noget?
  2. Hvorfor må du ikke sætte værdi på dig selv?
  3. Hvorfor må du ikke være klogere end andre?
  4. Hvorfor må du ikke vise, at du er bedre til nogle ting?
  5. Hvorfor må du ikke vide, at du ved noget særligt og væsentligt?
  6. Hvorfor må du ikke være mere end andre?
  7. Hvorfor må du ikke tro, at du dur til noget?
  8. Hvorfor må vi ikke le med hinanden?
  9. Hvorfor må vi ikke tro, at nogen kan lide os?
  10. Hvorfor må vi ikke dele vores viden og erfaring med andre?

Ved at inkludere alt det vi er, har samfundet og den enkelte mulighed for at bidrage på mange flere måder.

Sådan fokuserer du på accept med ikke-dom

Hvis vi ikke behøver at være bange for at blive konkurrenceudsat, overhalet eller mangle penge for eksempel, så er det heller ikke nødvendigt at ekskludere andre – hverken powerkvinder eller anderledes tænkende ressourcefulde mennesker. Så kunne vi i stedet koncentrere os om vores eget fulde bidrag til helheden.

Det kræver nemlig energi at kære sig om andres gøren og laden, om de nu er rigtige eller forkerte.

Jeg læser tit, at vi mener mangfoldigheden er en styrke.

Det bliver den, når vi kan acceptere os selv og andre for at være lige præcis de mennesker, det altid var meningen, vi skulle være.

Stil dig selv disse spørgsmål, hvis du kunne tænke dig at opdage, om du dømmer andre og dig selv unødigt.

  • Hvor dømmer jeg andre for at være anderledes, mærkelige, frygtelige eller sågar en trussel?
  • Hvem er jeg, at jeg kan bestemme, hvad andre skal tænke, sige, gøre?
  • Hvordan er jeg dygtig, og hvad kan jeg bringe til bordet, fordi jeg har lyst og kan?
  • Hvad kunne jeg evt. tænke mig at træne/lære for at udvikle mit særlige bidrag?

Hvis vi er unikke og bidrager med det, så kan der ikke eksistere konkurrence. Hvis vi kan se det smukke i andre mennesker og ikke lade os overvælde af at de klæder sig anderledes, kunne vi løfte hinanden til uanede højder.

Derved også vores indtjeningsevne, det at finde kreative løsninger og sikre fremgang.

Succes får så mange mennesker til at hade dig. Jeg ville ønske, at det ikke var sådan. Det ville være vidunderligt, hvis man kunne nyde sin succes uden at se så meget jalousi i andres øjne.
– Marilyn Monroe
En kvinde med IQ > 165. MarilynMonroe.com på Pinterest

LÆS OGSÅ! Derfor bør vi kigge indad når vi taler om ligestilling

Marianne Arnkjær

Marianne Arnkjær hjælper selvstændige og ledere med at skabe holdbar succes for dem selv og deres virksomhed ved at udvikle dyb indsigt i og mod til eget lederskab og autentiske personlighed, samt helt praktisk handling på udfordringer i virksomhedsledelse. Marianne har en styrkeorienteret og spirituel tilgang til selvudvikling og bæredygtig virksomhedsudvikling, som hun mener hænger uløseligt sammen. Blandt værktøjerne kan nævnes positiv psykologi, Enneagrammet, Jungs Active Imagination og arketyper m.fl. Marianne er Mastercoach, business-, life- og stresscoach og har en mangeårig ledelsesmæssig baggrund i økonomi og IT i det private erhvervsliv. Hun er yogalærer og underviser i mindfulnes. Hun har coaching og konsulentvirksomheden Heartmind.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.