Naturen kan noget. Det er der vist bred enighed om. Det er ikke bare noget med motion og bevægelse. Det er også noget med taknemmelighed og nærvær. Frisk luft og højere til loftet. En opvågnen måske endda. Glæde. Naturen kan være en god ramme, når der skal tænkes nyt.
For en del år siden gik jeg tur i skoven med min datter, som på det tidspunkt var ni år. Jeg spurgte ind til hendes dag, og det udviklede sig til en snak om, hvad hun virkelig godt kunne lide at lave, når hun var i skole. Hun sagde noget i retning af:
“Jeg kan rigtig godt lide billedkunst, for der får vi at vide, at vi bare skal slippe kreativiteten løs” … “og så kan jeg også godt lide kristendom. Vi tegner, og Mia siger, at vi bare skal slippe fantasien løs.”
“Ja, så jeg tror, det jeg rigtig godt kan lide, det er noget med at slippe noget løs!”
Jeg tror, at mange af os godt kan lide ”noget med at slippe noget løs.” Eller måske er vi lidt utrygge ved det, men kan have stor gavn af det.
Store tænkere igennem tiden og i stigende grad virksomheder bruger ’walk and talks’ i mere eller mindre organiseret form for at fremme kreativitet og nytænkning. For mig er mine ture i skoven – alene eller i selskab med en samtalemakker – en måde at slippe nogle tanker løs og give dem luft og loftshøjde til at folde sig ud.
Naturen er ikke et magisk tryllemiddel
Men vi begår en fejl, hvis vi luller os ind i en forestilling om, at naturen er et magisk tryllemiddel. I nogle sammenhænge omtales møder i det fri som den sikre vej til kreativitet og nytænkning. Den perfekte ramme for ro og fordybelse. Det, synes jeg, kan være misvisende.
Jeg elsker at opholde mig udendørs, og naturen kan noget. Men at flytte et møde ud i naturen er at ændre på de vante rammer. Fordelen er, at du som mødeplanlægger tvinges til at slå autopiloten fra og er nødt til at tænke alt igennem fra bunden. Ulempen er, at det tager lidt ekstra tid, hvis du skal have succes.
Når du rykker ud af kontoret, er der meget, du ikke er herre over. Det uforudsigelige skal kunne rummes som velkomne forstyrrelser i måden, du tilrettelægger mødet.
Naturen er besværlig og uforudsigelig
Det kan regne og blæse og være hamrende koldt selv på en dansk højsommerdag. Det skal du tage højde for. Der kan være insekter, der bidder og stikker og siddepositioner, der er uvante i forhold til de ergonomisk korrekte stole i det hjemlige mødelokale. Det kan give uro.
Den vanlige PowerPoint-præsentation kan du ikke læne dig op ad, og du skal afstemme de forskellige emner i løbet af mødet efter, om I er i bevægelse eller sidder stille et sted.
Er det overhovedet besværet værd? Kan vi ikke bare lufte os selv hver især i fritiden og så ellers være effektive på arbejdet og til møder i huset? Jo, det kan vi sådan set godt, men især når I skal ned i de lidt dybere snakke, eller når I gerne vil ”slippe noget løs,” så er det en særskilt god idé at rykke udendørs.
Jeg vil i mit næste indlæg komme nærmere ind på, hvordan du skaber et godt flow i dit udendørsmøde, hvordan du kan erstatte de vante PowerPoints, og hvordan du sikrer dig, at du får alle ”med hjem igen.” Og så er det for øvrigt ikke alle typer møder, der egner sig til afvikling udendørs, det kigger vi også på.
De bedste møder holdes uden for mødelokalerne … så hårdt og kort kan det siges. Og heldigvis er det ikke en sort-hvid sandhed som betyder at vi skal holde op med at holde møder indendørs – slet ikke. Men vi skal bare heller ikke blot sætte os som vi plejer, fordi det er hvad vi plejer – vi skal aktivt vælge ramme og setup så det passer og bruge benene. Dér er du jo hundredemetermester, Sille, og det har vi brug for fortsat at blive inspirere til og af. Naturen er besværlig, skriver du. Jep! Men det er alternativet også …
Jeg er meget enige med dig Hans, og ja vi glemmer alt for ofte, at det “vi plejer” faktisk også er besværligt – men bare på en umærkelig måde… Det vi plejer kan være besværligt, fordi vi jo netop ikke forholder os aktivt til det og derfor risikerer at gøre noget af vane, snarere end fordi det gør noget godt for os og de møder vi holder… og det er da mega besværligt og skønne spildte kræfter.