Meetafy.dk
Ledelse

Kanindræberkurset er dødt – vi kræver teambuilding med mening

Kanindræberkurset er dødt – vi kræver teambuilding med mening
Læsetid: 3 min.

Teambuilding – neej – åh nej. Mange skyr tilbage fra at flette teambuilding ind i mødet eller konferencen.

Hvem var det lige, der i sin tid valgte, at teambuilding nærmest altid skulle være en overlevelsesøvelse af militær karakter, hvor deltagerne ikke havde fået noget ud af det, hvis ikke de var halvdøde til slut? De stakler, der dengang gerne ville undgå det, argumenterede for, at den slags æder al den dyrebare tid, som man ikke har nok af i forvejen. Eller også var argumentationen, at det de facto bare var for dyrt!

Teambuilding har heldigvis udviklet sig meget siden. Ikke mindst er de elementer, der træner hjernen kommet meget mere i fokus, ligesom de mere hyggelige indslag, så som sushi-skole og lagkagekonkurrencer nu også er noget, der kan arrangeres igennem udbyderen af teambuilding.

4 gode råd: Sådan sikrer du et godt udbytte

Teambuilding kan være enormt givende for deltagerne, hvis man ved, hvorfor man vælger at lade teambuilding være en del af konferencen:

1. ’Hvorfor?’ er afgørende

Der skal være et formål med at lave teambuilding! Skal det understøtte noget fagligt? Skal det ryste deltagerne sammen? Skal den støtte et personligt udviklingsmål for den enkelte deltager?

2. Kend dine deltager

Er der nogle hensyn, som skal tage til visse deltagere. Vil du have svært ved at udføre det rent fysisk? Kunne nogen finde på at bakke ud, fordi de ikke har lyst?

3. Teambuilding i passende doser

Hvor længe må teambuilding-øvelsen vare? Er det tidsmæssigt forsvarligt i forhold til den tid, som er afsat til konferencen?

4. Udbytte skal måles op mod budget

Er det i det hele taget økonomisk rigtigt? Eller kunne pengene bruges bedre …

Skab meningsfuld teambuilding

Mange nemme muligheder for meningsfuld teambuilding

Mulighederne er mange. Det essentielle er, at du vælger en øvelse eller event, der støtter formålet.

Hvis ovennævnte punkter har været overvejet, så er det tid til at give dig selv ro til at sætte dig ind i mulighederne.

  • Der er bl.a. det velkendte GPS-løb, som giver frisk luft i lungerne, røde kinder og ro i kroppen.
  • Man kan lave indendørs mentaløvelser, der kræver logiske løsninger
  • Lerdueskydning ”by night” for at skabe den særlige stemning og måske få dig lidt ude på kanten af, hvad du har prøvet før.
  • Oven i det er der i dag gadgets af enhver art, eksempelvis droneflyningskonkurrencer, som kan bruges til at løsne stemningen op efter en lang dag.
  • Stemningen kan også løsnes ved romsmagning, hvor der er tid og plads til at netværke på kryds og tværs.

De mange tiltag, har deres berettigelse, hvis man har tænkt formål, tid og økonomi ind.

Velkendt er det, at vi igennem leg og oplevelser ofte får et andet/bedre forhold til hinanden og dermed også bedre muligheder for at arbejde sammen.

Gør teambuilding til en integreret del af programmet

Kanindræberkurser har heldigvis haft sin tid. Ingen skal længere på militærøvelse med kollegerne og føle, at det er langt over deres komfortzone. Men hvad skal de så?

Husk at du kan få hente stor inspiration, hvis du benytter en teambuildings- og eventkontakt, der kender konferencestedet godt. Det gør, at du kan udnytte mulighederne på stedet og forstærke det faglige program på en optimal måde.

Pengene er ofte givet godt ud. Teambuildingen bliver en integreret del af produktet, og deltagerne vil elske den afveksling det giver i konferenceforløbet.

Mathilde Forstholm

Mathilde Forstholm er journalist og kommunikationsrådgiver med indsigt i over 300 virksomheder både startups og større organiationer. Hun har specialiseret sig i brand-dna, storytelling, digitale medier og SoMe. Mathilde Forstholm er optaget at skabe og formidle vigtige viden gennem dygtige danske specialister - uanset om de er forskere, eventyrere, ledere eller ingeniører i en virksomhed. Hun har derfor opbygget flere content marketing-platforme. Siden 2011 har hun rådgivet danske vidensvirksomheder gennem sit firma MATHILDE FORSTHOLM. Mathilde har desuden baggrund fra mediebranchen. Hun har været med bag søsætningen af to nye aviser i Danmark samt opstarten af et pladeselskab for unge talenter. Hun har desuden været både journalist og tovholder for flere forskellige aviser i et hektisk nyhedsdøgn.

Comments

  1. Avatar
    Anne Dalgaard - 6. april 2017 at 22:44 - Svar

    Åh nej, kanindræberkursus! Du har helt ret: “Hvorfor?” er bare et vigtigt spørgsmål, når man afgør, om teambuilding er en god idé eller ej. Og så lige det med at huske at tilpasse det til målgruppen (og ikke til ens egen smag).

  2. Vi kan vel alle have brug for at kunne slå en kanin ihjel i ny og næ, ikke? Men gudskelov har du ret i at det ikke længere er helt så moderne at møder skal ligne overlevelsesløb. Nok er verden barsk, og nok er der mange udfordringer og krav til os i hverdagen, men alting med måde. ‘Passende forstyrrelse’ – det er det vi skal tænke på uanset hvilke møder vi planlægger, deltager i eller afholder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *