Meetafy.dk
Ledelse & personlig ledelse

Indretning: Kære leder, inviterer du stadig Taylor indenfor?

Indretning: Kære leder, inviterer du stadig Taylor indenfor?

Er du en af de ledere, der gerne vil tage hul på et nyt og mere bæredygtigt paradigme? Så husk, at din indretning af virksomheden påvirker den måde dine medarbejdere tænker, interagerer og arbejder på.

Hvis du ønsker, at noget nyt skal opstå, må du sørge for, at de fysiske rammer i din indretning ikke fastholder dine medarbejdere i gamle tanke- og handlemønstre og dermed modarbejder det nye.

Hvorfor er vores indretning lig med hårde og lineære miljøer?

Rigtig mange af vores nuværende kontormiljøer er lineære og golde, og vores indretning udelukkende med praktik for øje (Læs artiklen: Kære leder er du klar til det nye paradigme).

Det er hårde miljøer domineret af farverne grå, sort og hvid, af firkantet inventar og glatte overflader. Jeg har længe spurgt mig selv, hvorfor vores indretning er så hård og lineær, og nu har jeg besluttet at undersøge det nærmere.

Hvorfor ser de sådan ud? Praktiske og hårde…

Hvorfor ser de sådan ud? Praktiske og hårde.

For at undersøge vores indretning af kontorer nærmere har jeg haft en samtale med Steen Hildebrandt – professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus universitet.

Steen Hildebrandt har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om ledelse, organisation og samfundsforhold. Han er stor fortaler for helhedstænkning og bæredygtig udvikling og arbejder for at få de 17 Verdensmål implementeret i erhvervslivet, samfundet og i verden generelt.

Steen Hildebrandt er stor fortaler for verdensmålene

Steen Hildebrandt er stor fortaler for verdensmålene

Jeg var interesseret i Steen Hildebrandts tanker om, hvilke værdier og logikker, der kan ligge bag vores indretning af de lineære kontormiljøer, vi ser i dag. Set fra et ledelses- og organisationssyn.

Men det vender vi tilbage til. Først skal vi lige omkring noget andet væsentligt.

Oplevelsen af rum

Steen Hildebrandt startede nemlig vores samtale et helt andet sted. Ved en refleksion over selve oplevelsen af rum, og hvad rum potentielt gør ved os:

Nogle steder er der behageligt at være. Så bliver man mindet om, at man nogle gange falder så meget ned i noget, så man bliver et mere helt menneske. At der opstår en anden kommunikation mellem de to eller ti, der er der. Fordi man falder ned på et andet åndedrætsniveau eller ned i en anden kontakt med sig selv og derud fra en anden kontakt med de andre, der gør, at man taler mere åbent for eksempel, eller man taler mere ærligt eller mere nuanceret eller, at der bliver åbnet lidt for nogle kreative sluser.

Mærk lige efter

Prøv lige at stoppe op og mærke efter. Hvordan ville det være at arbejde, samarbejde og mødes i rum, der havde den virkning på dig. Mon indretningen her er linær?

Tænk hvis vi kunne falde ned på et andet åndedrætsniveau

Tænk hvis vi kunne falde ned på et andet åndedrætsniveau

Hvorfor reproducerer vi de miljøer?

Når jeg er i de lineære kontormiljøer, får jeg i hvert fald ikke følelsen af at blive et mere helt menneske. Og jeg ved, at der er mange, der har det som mig. Så hvorfor bliver vi ved med at reproducere den type miljøer gennem vores indretning? Hvilken logik og hvilke værdier ligger bag de lineære kontormiljøer, vi ser i dag?

The Rational Man

Jeg spørger Steen Hildebrandt, hvad han tænker om den sag:

Der ligger en ret ubevidst forestilling om, at det her, det er noget rationelt. Det er bare et arbejdslokale, et møderum, en hospitalsstue og derfor er det ikke så afgørende, hvordan der ser ud.

Lidt senere uddyber han det i forbindelse med en beretning om et advokatkontor, han engang besøgte, og som var meget dyrt, men fuldstændig dødt indrettet:

Jeg tror, der ligger et eller andet meget rationelt – the Rational Man, the Economic Man bag. Billedet af, at det her er rationelt. Det er et sted, hvor kolde hjerner, rationelle hjerner, rationelle mennesker mødes og træffer vigtige beslutninger.

Indretning: Mennesket reduceret til en 'kold' hjerne

Mennesket reduceret til en ‘kold’ hjerne

En økonomisk og rationel tankegang

Ifølge Hildebrandt er det altså det rationelle menneske, der vægtes i de lineære miljøer, vi skaber gennem vores indretning.

De er skabt ud fra en økonomisk og rationel tankegang, hvor mennesket reduceres til en ”kold” hjerne. Vores sansende krop og vores sind med følelser er ikke en del af pakken. Derfor gør det heller ikke noget, hvordan rummene er indrettet. Det er ganske enkelt ikke vigtigt set gennem de briller.

Det sker ubevidst

Som Steen Hildebrandt er inde på, så sker det ubevidst, når vi reproducerer den rationelle logik. Vi tænker slet ikke over det. Det er blevet en selvfølgelighed, at vores indretning af kontormiljøer er på den måde. Men hvis vi ønsker noget andet og ikke vil hænge fast i gamle normer, så må vi tænke ud over selvfølgelighederne.

Første skridt er naturligvis at få selvfølgelighederne frem i lyset. Så vi kan se dem. Og ændre dem.

Indretning vaner

Vi reproducerer ubevidst det gamle og selvfølgelige

Scientific Management lever stadig

Fra det rationelle menneske gik der ikke lang tid, før samtalen drejede sig ind på Scientific Management.

For selv om begrebet i sig selv og ophavsmanden Frederick Winslow Taylor har mange år på bagen, mener Steen Hildebrandt, at netop denne mekaniske og simple ledelse- og organisationstænkning er et plausibelt udgangspunkt for den logik og de værdier, der ligger til grund for indretning af de lineære og rationelle kontormiljøer, vi har i dag:

Det er Taylorisme, Scientific management, Fordisme vil nogle kalde det. Vi er tilbage omkring år 1900, hvor det her tager virkelig over, og hvor grundtænkningen er, at en arbejdsplads skal være effektiv. Der skal ikke være spildtid. Det er også der, du har det, man noget senere i 50’erne, 60’erne, 70’erne taler meget om, arbejdsstudier, metodestudier, tidsstudier og for få år siden talte vi om Leanprocesser.

Mennesket som produktionsfaktor

I Scientific Management reduceres mennesket til en produktionsfaktor – en maskine – som skal være så effektiv som mulig. Mennesket indtager altså sin plads i maskineriet. Dengang omkring år 1900 var det i en produktionskæde på et værksted eller en fabrik, men når man kigger på rækkerne af næsten maskinelle skriveborde i nutidens storkontorer, er det ikke svært at føre tankegangen videre til de miljøer.

Menneske, maskineri og indretning

Mennesket som del af maskineriet

Indretning med loungemiljøer og personalegoder

Nu synes du måske, at det er sat lige lovlig på spidsen. For selvfølgelig ved vi da godt her i 2021, at mennesket ikke er en maskine.

I nogle nyindrettede kontormiljøer ses da også bløde loungemiljøer med farver, og en del virksomheder tilbyder personalegoder så som frugtordning, motionscenter, massage mv.

Personalegoder med bagtanke

Personalegoder med bagtanke

Det sker i produktivitetstænkningens navn

Men som Steen Hildebrandt pointerer, skal vi bare lige huske på, at langt de fleste medarbejdergoder stadig i dag tilbydes i produktivitetstænkningens navn. Det vil sige, goderne tilbydes, hvis man mener, at medarbejderne kan bringes til at yde mere eller bedre ved at få motion og frugt hver dag. Eller de bedste medarbejdere kan tiltrækkes og fastholdes via goderne. Hildebrandt mener:

Det er Taylorisme i rendyrket forstand. Og det er det paradigme, der dominerer den moderne arbejdsplads, i virkeligheden jo over alt i verden.

Indretning: Taylorisme påvirker stadig hele verden

Taylorisme påvirker stadig hele verden

Vi hjemsøges af et gammelt paradigme

Så ifølge Steen Hildebrandt er vi stadig i høj grad underlagt værdier fra et gammelt paradigme. Det er stadig kortsigtet – næsten mekanisk – produktivitet, indtjening og vækst, der er drivkraften bag en virksomheds beslutninger.

Miljøer skabt af en rationel logik

Når man ser på de farveløse og praktiske kontormiljøer, er det tydeligt, at de er underlagt den rationelle logik. Sanser og følelser er ikke tænkt ind.

1900-tallets effektiviseringstænkning lever stadig i vores ubevidste sind. Den manifesterer sig blandt andet i en overbevisning om, at effektivitet, seriøsitet og koncentration bedst opnås i praktiske og lineære miljøer, hvor alt ”overflødigt” er frasorteret.

Her er krop, sanser og følelser ikke tænkt ind

Her er krop, sanser og følelser ikke tænkt ind

Vores psyke og sjæl lider skade

Hvis vi skal flytte os over i et nyt paradigme, må vi gøre op med de værdier, der er produktet af det gamle. Det gælder også i vores kontormiljøer. For som Hildebrandt udtrykker det:

Du har en krop, men du har også en psyke eller en sjæl, som også lider skade eller smertes ved at være i så grimme omgivelser.

Lad os afmontere gamle selvfølgeligheder

Vi må afmontere selvfølgelighederne og lede efter nye værdier, der kan danne grundlag for vores indretning af kontormiljøer – og skoler, hospitaler og institutioner for den sags skyld. Jeg mener, vi skal tage fat i de værdier, som Steen Hildebrandt så fint remsede op i starten af indlægget.

Lad os hylde det hele menneske

Lad os hylde det hele menneske

Nye værdier der hylder det hele menneske

Det betyder, at indretning af rum skal gøre, at vi kan føler os som hele mennesker. Så vi kan falde ned på et åndedrætsniveau, hvor vi får kontakt med os selv og andre. En kontakt, der gør det muligt at tale åbent, ærligt og nuanceret sammen.

Lad os gøre op med de sterile, uvenlige miljøer. Lad os tænke nyt! Det handler i høj grad om indretning.

I mit næste indlæg har jeg en samtale med Birgitte Baadegaard, som arbejder for at skabe mere ligevægt mellem de feminine og maskuline værdier i vores samfund. Sammen med hende undersøger jeg, om de lineære kontormiljøer også kan have rod i en manglende ligevægt mellem det feminine og det maskuline.

Tine Rosa Ebdrup

Tine Rosa Ebdrup hjælper virksomheder og organisationer med at transformere passive møderum til aktive medspillere, der styrker medarbejdernes præstationer og trivsel. Tine er designer og har en Ph.d. i rum, æstetik og brugerinvolvering. Hendes særlige interesse er derfor brugernes oplevelse af rum. Møderummets indretning og atmosfære har betydning for, hvordan en medarbejder føler sig tilpas i rummet både personligt og professionelt. Den har også betydning for den relation, der skabes mødedeltagerne imellem. Rummet påvirker altså mødet og dermed mødets udfald. Tine ser møderum som konkrete redskaber, der strategisk kan bruges til at skabe gode og produktive møder. I sin virksomhed Rum&Liv formidler hun sin viden både som konsulent, gennem inspirerende oplæg og afklarende workshops.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.