Meetafy.dk
Ledelse

Hvad sker der, når vi er under pres?

Hvad sker der, når vi er under pres?

Vi oplever pres, når der ikke lige er en løsning på et problem. Afhængig af hvor vigtigt det er for os at løse problemer, desto mere oplever vi situationen som presset. Vi kan sagtens have en ide om, at vi burde kunne løse problemet – eller at andre forventer at vi kan løse problemet – uden at vores forventning er korrekt.

Sagt på en anden måde, så kan der være situationer, hvor vi føler os pressede, men hvor vi ikke burde være det.

Når du er presset, vil du miste en del af din evne til at sætte dig i andres menneskers sted. Du vil begynde at beskylde andre for den pressede situation, og det, som du tænker, føler og mærker, vil opleves som sandt for dig. Og hvis du befinder dig i en mag-position (leder, overlæge, lærer, politi-betjent etc.) vil effekten af pres være endnu større.

Pres er individuelt

Pres er en meget individuel større, hvor det der fx presser dig ikke nødvendigvis presser din parter eller kollega.

Oplevelsen af pres er nært knyttet dine antagelser – især dine grundantagelser. Hvis du fx har en antagelse om, at det er uprofessionelt at komme for sent til et forretningsmøde, så vil det presse dig, hvis du er ved at løbe tør for tid og kan forudse, at du formodentlig kommer for sent til et møde.

Du kan også have en antagelse om, at når I skal have gæster på besøg, skal der være rent i hjemmet og især på badeværelset. Hvis du kan fornemme, at der ikke er tid til at komme hele vejen rundt med rengøringen, inden gæsterne ankommer, så vil oplevelsen af pres stige.

Derfor kan vi være sammen med nogen, der bliver presset over ting, som vi ikke selv ville blive pressede over. Vi kan have lyst til at sige til dem, at de bare skal slappe af, og at det hele nok skal gå. Men det vil den anden ikke kunne sætte sig ind i, så længe vedkommende arbejder ud fra sine personlige antagelser. Ofte kan vi justere niveauet af pres ved at arbejde med vores egne eller andres antagelser, og dermed få et bredere perspektiv på situationen.

Pres nedsætter din evne til empati

I den pressede situation vil din evne til empati og medfølelse bliver nedjusteret, og i værste fald bliver andre mennesker til objekter.

Når du har opgaver, der skal løses og befinder dig i en presset situation, vil du ønske, at andre enten hjalp til med at få løst opgaverne eller gik af vejen, så du fik plads til at gøre det, som nu skal gøres.

Alle os med børn har med stor sandsynlighed haft den oplevelse, at vi i en presset situation har sagt eller gjort noget, som var både dumt og ugennemtænkt. Bagefter vil vi sikkert sige: ”Jeg var jo presset!” Det ændrer dog ikke ved, at du i den pressede situation sagde tingene på en bestemt måde, hvor du ”glemte”, at det var et barn, du talte på (og ikke til).

Det, at vi mister vores empati i pressede situationer, er naturligvis et problem i sundheds- og undervisningssektoren. Undersøgelser viser, at patienter, der ikke føler sig set og hørt og mødt, belaster sundhedsvæsenet unødigt med bekymrede opringninger og henvendelser. Børns indlæring nedsættes, når de bliver overhørt, og den manglende empati gør, at især de mest begavede ikke kommer til at udnytte deres medfødte færdigheder.

Du ønsker at andre vil ændre sig

Du ønsker at andre ændrer sig

Pres gør også, at du begynder at pege udad. I privatlivet vil du ønske, at din parter opførte sig anderledes. I arbejdslivet vil du ønske, at du chef eller ”firma” opførte sig anderledes. På en måde udliciterer vi vores oplevelse af at føle os elsket og det at have et meningsfuldt arbejde til andre – henholdsvis vores partner og vores arbejdsgiver.

Jeg plejer at sige, at ”blame game” begynder, når vi er pressede. Det betyder, at vi ønsker (kræver), at andre opfører sig på en anden måde, end de gør. Blame game kan også anvendes til at give os selv en forklaring på, hvorfor vi er endt i den pressede situation.

  • ”Hvis vi ikke havde installeret det nye it-system før sommer, som var det hele endt meget bedre!”
  • ”Hvis vi ikke havde inviteret alle vennerne med til 30 års fødselsdagen, så var det ikke endt i sådan et kaos!”
  • ”Hvis vi havde ventet med at ansætte de to nye, så ville der have været tid til at håndtere de vigtige opgaver, og så var vi ikke kommet bagud med tingene, som vi er!”

Blame game er en fantastisk trigger til at opdage, at du er presset. Der er nemlig ikke noget galt med selve denne psykologiske mekanisme, idet den jo blot er en reminder til dig om, at du er ved at glemme at tage din del af ansvaret for situationen.

Blame game bliver naturligvis usundt jo længere tid, der går, da vi har en tendens til at tro på den fortælling, der er skjult i beskyldningerne. I beskyldningen med: ”Hvis vi ikke havde installeret det nye it-system før sommer, som var det hele endt meget bedre!” kan der ligge gemt, at topledelsen ikke tænker sig om, at HR ikke lever op til deres ansvar, eller at ens egen chef, kun tænker på at gøre sin egen chef tilfreds og altid glemmer medarbejdernes tarv!

Dermed er blame game grobund for rygter og fraktioner på arbejdspladsen, og i privatlivet kan det ende med en skilsmisse.

Det du tænker, føler og mærker er sandt!

I de situationer, hvor du oplever pres, vil der være en tendens til, at du sidder fast i dine tanker, følelser og kropslige oplevelser. Man kan sige, at du bliver forstokket i din tankegang, at du identificerer dig med dine følelser, og at du overfortolket din mavefornemmelse.

Udfordringen kan være, at dem, du er sammen med, også føler sig presset. Det betyder, at I hver især går rundt og tror, at I har fat i den rigtige måde at se tingene på. Det er som regel den største årsag til konflikter, da vi har svært ved at se tingene fra et andet perspektiv og egentlig bare ønsker, at den anden ser tingene på samme måde som jeg selv.

Ofte skal der konfliktmægling til for at nærme sig hinanden og dermed hinandens måde at tænke, føle og mærke på, samtidig med at konfliktmægleren vil arbejde med de antagelser, der ligger bag.

Det at komme ud af den pressede situationer er gavnligt for relationerne, indlæring og sundheden. Du kan anvende blame game som en trigger på, at du er ved at blive presset og dermed ”fange dig selv i gerningsøjeblikket”. Det kræver en del træning, men uanset om du evner at ”fange dig selv” på privaten eller på arbejde, vil det alt andet lige være til gavn for dig selv om dem omkring dig.

 

Flemming Christensen

I mere end to årtier har Flemming Christensen sat den originale, autentiske og passionerede leder på dagsordenen. Internationale virksomheder har via THINK ABOUT IT fået øje på kombinationen mellem business excellence og personal excellence. Flemming Christensen integrerer anerkendt psykologi med moderne teorier om ledelse og teamarbejde samt filosofi og er blandt de førende eksperter inden for Enneagrammet. Han har uddannet ledere hos bl.a. Lundbeck, Novo Nordisk, Novozymes, Danske Bank, Grundfos, Top Danmark m.fl. Han er desuden forfatter til mere end 14 bøger og driver portalen Enneagrammetnextlevel.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *