Meetafy.dk
Ledelse & personlig ledelse

Derfor bør vi kigge indad, når vi taler om ligestilling

Derfor bør vi kigge indad, når vi taler om ligestilling

Ligestilling er ren og skær fornuft, men alligevel er barriererne store. Derfor er vi nødt til at kigge indad.

Der er mange holdninger til ligestilling. For eksempel den tidligere regerings udmelding: ”Ligestilling mellem kvinder og mænd er grundlæggende for vores demokrati og en forudsætning for den enkeltes frihed og muligheder”. Lige så er der andre organer med gode intentioner, der er indarbejdet som politikker i det officielle Danmark.

Vi siger, at vi har ligestilling, men fakta siger noget andet

Al forandring begynder indefra og med den enkelte. Når vi kvinder ikke selv, inderst inde, tror på det, taler om det og handler på det, sker der ingenting.

Hvordan ved vi, at den påstand kan være sand? Det kan vi bl.a. se på arbejdsfordelingen i hjemmene og indkomstforskellen på mænd og kvinder generelt og i de samme funktioner. Og vi kan se det på andelen af kvindelige ledere og topchefer, som er meget lav, sammenlignet med dem, vi ligner mest, vores nordiske naboer.

Virkeligheden i tal og fakta viser, at selv om vi siger, at vi tror på ligestilling, så er det reelt ikke sandt.

Sproget som ”trendsætter”

Forskere har i årevis undersøgt sprogets betydning for vores tænkning. Det vil i praksis sige: Det vi tror på og handler på. Fra psykologien har vi begrebet suggestion, som fortæller noget om, at hvis vi siger tingene længe og højt nok, så er det der, vi lytter mest.

Derfor er det for eksempel dybt skadeligt, at vi i vores kultur har vendinger som ”tøsedreng” om mænd, der udviser omtanke, og ”bitch” om kvinder, der er bestemte og ved, hvad de vil – hvor mænd der gør det samme, er fokuserede og autentiske. Det er en form for usynlig dom, vi udsætter kvinder og kvindelige værdier for. Tanker er således ikke toldfri.

Gentagelser fremmer forståelse og cementerer overbevisninger. Det gælder også med en positiv vinkel. Derfor burde vi tale meget mere om respekten for kvindelige ledere og åbent anerkende, at kvinder kan noget i ledelse, som mændene ikke kan i samme grad.

For eksempel stod der i Berlingske Arbejdsliv, at kvinder bidrager til en bedre bundlinje (CEO i Tryg, Morten Hübbe). Den overskrift står ikke alene.

For hos Markant fortæller de om en undersøgelse af professor Nina Smith, som konkluderer, at ”virksomheder med kvinder i ledelsen har bedre økonomi end virksomheder, der ikke har kvinder i deres ledelse”.

Og ifølge Lederne afgør diversitet på toppen virksomhedernes konkurrenceevne. Desværre er kvindelige topledere svære at rekruttere.

Ligestilling: Vores værdier kan frisætte eller begrænse

Vores værdier kan frisætte eller begrænse

Måske kan dette hænge sammen med de fremherskende værdisæt på direktionsgangen. For desværre er arbejdskulturen i de fleste virksomheder meget ensidigt maskulin og baseret på at lægger mange og flere arbejdstimer. Det er ikke underligt, når vi ved, at lederen er den første kulturbærer, og at det er almindeligt at et topjob langtfra er et 37-timers job.

Vi praktiserer fokus, bundlinjer, strategi, styrke, performance, standardisering (ensretning) – og ikke ret meget visioner og fundamentale værdier som omsorg og sårbarhed, hviletider og social ansvarlighed, der deles af hele virksomheden. Det sidste er mest noget vi taler om.

Disse værdier er i praksis usynlige i dagligdagen for medarbejderne, hvor der er mere fokus på deadlines, sygefravær og bundlinje.

Efter en travl periode skal vi sætte farten ned. Ellers ”larmer” kroppen og vi bliver syge og stressede – og det sker faktisk i stort tal hvert eneste år.

Et faktum, som vi helst ikke taler om, er de 4-500 danskere der oplever alvorlige symptomer på stress (Stressforeningen). Der er utallige fortællinger om stress-sygemeldinger, der ender i en fyring med efterfølgende deroute for den syge, som paces frem af jobcentret for hurtigt at komme i gang igen.

Ud fra en samfundsmæssig synsvinkel vil det derfor kunne betale sig at fokusere mere på vores kerneværdier og overbevisninger frem for at symptombehandle.

Det feminine princip og intelligens

Den feminine intelligens står blandt andet for følelser, ro og hvile, vision, omsorg, sårbarhed, intuition og visdom.

Kvinder har ikke patent på det feminine. Selvom mange taler om den kvindelige intuition. Mænd har masser af feminin intelligens. De skal bare bruge den noget mere. Kvinder har selvfølgelig også adgang til det maskuline. Men selvfølgelig er der overvægt at det feminine hos kvinder og det maskuline hos mænd. Blandt andet derfor er diversitet på ledelsesgangene meget vigtigt.

Hvordan kan det være, at det feminine princip er blevet sekundært og usynligt i arbejdslivet over én kam?

Det er vigtigt at nævne, at kvinder selv undertrykker det feminine og fokuserer på at gøre sig gældende på de gængs accepterede maskuline kvaliteter. Vi har over årene set, at kvinder i topledelse skal trække mest på deres maskuline side. Derfor ser vi nu kvinder få de samme livsstilssygdomme, som mændene tidligere havde eneret på.

Kvindernes værdier og rollemodeller tilsidesat

Kvindernes værdier og rollemodeller tilsidesat

Kvindernes værdier handler om det sociale og nærende. Desværre bliver bløde værdier nemt trykket og kontrolleret af det logisk rigide maskuline. De er blevet sat til side de sidste 2000 år.

Selv i de store religioner er det feminine nærmest udelukket. Bortset fra Fatima, jomfru Maria og Maria Magdalene (der ovenikøbet stemples som en skøge) omtales kvinder ikke ret meget.

Den berømte sætning ”kvinden bag manden” handler både om kultur, men især om værdier. Kvinden støttede sin mand, sørger for at hjemmet fungerer og nærede familien. I det gamle testamente står der, at kvinden skal begære sin mand og at manden skal herske over kvinden.

Kvinder har traditionelt og til alle tider sat familie, samhørighed og omsorg højest. Og de værdier har vi stærkt brug for i virksomhederne og organisationerne, så vi kan højne trivsel, samskabelse, innovation – og større glæde ved jobbet og tilværelsen generelt.

Hvorfor vælger kvinder at vove pelsen som selvstændig?

Vi er i Danmark utroligt heldige, at så mange soloselvstændige og iværksættere er kvinder. Det interessante spørgsmål er, hvorfor de søger selvstændigheden frem for lederjobs, hvor de kunne opleve ligeså gode og spændende udfordringer – ovenikøbet ofte til en bedre løn?

Jeg har talt med mange kvinder (og mænd) i min funktion som forretningscoach. De vælger at vove pelsen som selvstændig, fordi der er frihed, selvbestemmelse og spændende udfordringer, som sammen med muligheden for at udleve deres passion gør, at de føler sig stærke og respekterede. De føler de gør en forskel. Ikke mindst slipper de for hamsterhjulet og pseudo-opgaver uden mening og perspektiv. Det er hårde odds, erhvervslivet skal konkurrere med der.

Hele mennesker og historiefortællingen som kulturskaber

Det er meget vigtigt, at vi ikke begynder at dele skyld og skam ud til højre og venstre. Ingen kan bruge det til noget. Det tager energi og fokus væk fra de goder, vi gerne vil have; nemlig ligestilling mellem kønnene, større muligheder og frihed for den enkelte, og bedre indtjening for virksomhederne, samfundet og den enkelte.

Det kan være svært at forestille sig, men engang var de religiøse skrifter det eneste læsestof, som – udbredt af religiøse ledere – blev til kulturdogmer, der gjorde det feminine sekundært og kvinder til inferiøre væsener, hvis eneste værdi lå i sikring af slægten.

De fortællinger eksisterer desværre stadig i det fælles ubevidste, og det er en præmis i samfundet, som kvinder, der vil noget med deres karriere og tjene gode penge, skal overvinde.

Vi gør os selv en bjørnetjeneste ved ikke at anerkende alle slags styrker og intelligenser. Vi må se forbi de seneste 2000 års patriarkalske historiefortælling og heltedyrkelse af det maskuline. Vi må begynde at finde heltinderne og tale om deres resultater og holdninger sammen med de mange moderne heltinder i vores samfund.

Der er efterhånden masser af forskning, som viser, at mennesker performer og trives bedre, når det sociale på arbejdspladsen fungerer godt.

Det vil sige, at man som helt menneske går på arbejde med følelser, sårbarhed, intelligens, kreativitet, dømmekraft – alt det man er – og føler sig mødt som et ligeværdigt menneske.

Vi ser tendenserne lige nu i de virksomheder, der har meget ung arbejdskraft – som for eksempel Google og Facebook – der udmærker sig ved stor innovation og produktivitet.
Hvordan kunne vores danske ækvivalent se ud?

Hvad kan vi selv gøre?

Al forandring starter indefra. Vi ved det godt, når vi kigger ud i vores samfund. Alt det, vi har bygget op, er startet som en idé hos en eller flere innovative personer. De havde en vision. Så forandringen starter indefra – også for ideen om at øge opfindsomheden, produktiviteten, konkurrenceevne og diversitet ved at respektere maskulin og feminin værdi og intelligens på lige fod. Især skal vi kvinder forstå at fremelske og tale vores værdier og særlige kompetencer op. Ikke ned. Eller undskylde for dem.

Det nytter ikke at tale om bæredygtighed og om at passe på miljøet, hvis man selv smider affald og spytter på gaden. Det hænger ikke sammen, fordi tanke, tale og praksis ikke stemmer overens.

Vi skal praktisere ligestilling i dagligdagen ved for eksempel at insistere på, at omsorg på arbejdspladsen ikke er andenrangs i forhold til for eksempel strategi og produktivitet. Ved at tillade vores mand derhjemme at tage ligeværdigt ansvar for hjem og børn.

De ledelser, der i dag i stor stil tager udgangspunkt i regnearkene, skal finde nye veje og tage hensyn til sundt forbrug af ressourcer frem for det overforbrug, der giver sygdom og stress til følge.

Ligestilling er ren og skær sund fornuft. Og forandringen begynder indefra hos den enkelte.

LÆS OGSÅ: Ligestilling: Kvinder i ledelse – hvor bliver de af?

Marianne Arnkjær

Marianne Arnkjær hjælper selvstændige og ledere med at skabe holdbar succes for dem selv og deres virksomhed ved at udvikle dyb indsigt i og mod til eget lederskab og autentiske personlighed, samt helt praktisk handling på udfordringer i virksomhedsledelse. Marianne har en styrkeorienteret og spirituel tilgang til selvudvikling og bæredygtig virksomhedsudvikling, som hun mener hænger uløseligt sammen. Blandt værktøjerne kan nævnes positiv psykologi, Enneagrammet, Jungs Active Imagination og arketyper m.fl. Marianne er Mastercoach, business-, life- og stresscoach og har en mangeårig ledelsesmæssig baggrund i økonomi og IT i det private erhvervsliv. Hun er yogalærer og underviser i mindfulnes. Hun har coaching og konsulentvirksomheden Heartmind.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *