Meetafy.dk
Konferencer & kurser

Co-creation Spaces – et værktøj til konkrete resultater

Co-creation Spaces – et værktøj til konkrete resultater

Vellykkede og produktive møder har alle det til fælles, at deltagerne ved, hvorfor de er samlet, og hvad der forventes af dem på mødet.

Jeg underviser mange kurser i facilitering og co-creation og jeg hører ofte om en situation, som de fleste nok kan nikke genkendende til:

Vi holder møder uden at være klar over formålet med mødet og uden klar mødeledelse. Mødet består af bordrunder, hvor deltagerne gentager de samme kommentarer, de har sagt utallige gange på tidligere møder, og når vi forlader mødet, er vi usikre på hvem, der gør hvad og hvornår”.

I en proces, der involverer kollektiv kreativitet, er der særligt behov for at tænke over, hvordan mødet faciliteres. Jeg har udviklet en model over de tre Co-creation Spaces, som jeg bruger, når jeg underviser. Jeg vil forklare, hvordan du kan bruge modellen til at inspirere og engagere dine deltagere ud fra førnævnte eksempel.

Hvad er Co-creation Spaces?

De tre co-creation spaces består af Game Space, Creative Space og Visual Space. Alle tre spaces er altid til stede i et co-creation møde og skal ses som håndtag, som du kan skrue på når du designer og faciliterer. En slags tjekliste. Du kan selv vælge hvor du vil lægge vægten, så det passer til dit møde.

Gamespace handler om rammesætning. Det hjælper deltagerne med at tænke højt sammen frem mod et mål.

Creative Space inspirerer deltagerne til at tænke nyt sammen ved hjælp af passende forstyrrelser.

Visual Space sikrer fastholdelse og forankring, fordi deltagerne kan se, hvad hinanden tænker.

Lad os dele det op i mindre bidder:


Game-analogien er ikke tilfældig

In game space the rules of ordinary life are temporarily suspended and replaced with the rules of the game” / Gray, Brown & Macanufo, Gamestorming: A Playbook for Innovators, Rulebreakers and Changemakers.

Formålet med at etablere et Game Space er at hjælpe deltagerne med at tænke højt sammen frem mod et mål. Og game-analogien er ikke helt tilfældig. For lige som i et game har et co-creation-møde en start, en slutning, regler, roller og artefakter. I det her tilfælde kan artefakter være forskellige fysiske og visuelle ting og genstande, som hjælper deltagerne med at kategorisere deres input, som f.eks. post-its, whiteboard eller skabeloner. Det vender vi tilbage til.

Helt firkantet kan man sige, at Game Space markerer det, der er inden for spillepladen (mødets tema og de diskussioner, som er relevante for den faglige problemstilling) og det, der er uden for spillepladen (alt det andet). Et tydeligt etableret Game Space skaber tryghed hos deltagerne, fordi de ved, hvorfor de er samlet, og hvad der forventes af dem på mødet – deres roller bliver tydelige.

Du kan gøre Game Space håndgribelig for deltagerne ved hjælp af et Åbningsspørgsmål. Åbningsspørgsmålet er et enkelt og anvendeligt værktøj, som hjælper dig som mødeleder med at skabe konkrete resultater og hjælper deltagerne med at holde fokus på den faglige problemstilling, I er samlet for at løse. (se mit blogindlæg om åbningsspørgsmål). 

 Creative Space giver plads til nye løsninger

Creative Space hjælper deltagerne med at tænke nyt sammen. Det er vigtigt, for i sidste ende er formålet at mødet skal munde ud i nye løsninger, som er værdiskabende for virksomheden og meningsfulde den enkelte deltager.

I Creative Space opsættes der ”regler” for mødet. Inden for co-creation-tankegangen har reglerne to formål. For det første at skabe tryghed hos deltagerne, så de har fokus på at løse opgaven frem for på indbyrdes forhandling af roller. Det andet formål er at bringe deltagerne ud af deres vante tænkning, så de kan tænke nyt sammen. Det er det, vi kalder for passende forstyrrelser eller ganske enkelt, kreative benspænd.

Et godt sted at starte med at indføre regler i dine møder kan være Tidsstyring på de velkendte plenum- og refleksionsrunder. Tidsstyring sørger for, at deltagerne ikke overtænker tingene, men i stedet kommer frem til løsninger, som kan testes. Det kan lyde sådan her:

”Nu har I 2 minutter til at reflektere over det, vi lige har hørt (fx åbningsspørgsmålet). Skriv jeres tanker ned på en post-it imens. Om lidt tager vi en runde, hvor I hver især får 1 minut til at fortælle om de tanker, I har gjort jer”.

Du kan skabe et endnu stærkere fælles regelsæt ved at nuancere din instruktion og bede deltagerne reflektere ud fra følgende Fokuserede Spørgsmål: ”Hvad inspirerede jer? Hvad overraskede jer?”

Vil du eksperimentere endnu mere, kan du lægge nogle Guidende Principper ned over mødet – det skaber også tryghed.

”Dette mødes er et inspirationsmøde, hvor vi skal samle så mange tanker, som muligt til et fælles billede. Det er derfor vigtigt, I er åbne over for det, I hører, og bygger videre på andre refleksioner og idéer.

Visual Space skaber et fælles sprog

Vi har ofte en forventning om, at andre kan se, hvad vi tænker, men det er sjældent tilfældet i virkeligheden. Visual Space skaber et fælles sprog hos deltagerne og inspirerer dem til at tænke højt sammen.

At arbejde strategisk med Visual Space kan gøres meget enkelt og kræver ikke de store grafiske evner. Den enkleste måde er at anvende skabeloner, som I udfylder sammen på mødet. Skabelonerne kan du tegne på et whiteboard. Jo enklere, desto bedre.

Når du alligevel beder deltagerne skrive deres refleksioner ned på post-it notes, får du nogle fysiske ting, som du kan putte ind i din skabelon. Du slår to fluer med et smæk og visualiserer altså både mødets progression og hjælper deltagerne med at fastholde fokus på et emne ad gangen.

En meget effektfuld skabelon til fordeling af opgaver kan bestå af tre felter med hhv. ”Hvad”, ”Hvem”, ”Hvornår”. Som en del af mødet skriver du opgaver, navn og tidsfrist ind i skabelonen, så der skabes fælles ejerskab om beslutninger, inden I forlader lokalet, og alle ved, hvad de skal gøre bagefter.

Et andet enkelt greb til at skabe visuelt overblik er Farver. Hvis du arbejder med flere kategorier, kan du give dem forskellige farvede overskrifter, eller du kan udfylde skabelonen med post-it notes i forskellige farver.

Sådan bruger du Co-creation Spaces

Når du planlægger mødet, kan du bruge de tre Co-creation Spaces, så du skaber de bedste forudsætninger for at deltagerne tænker højt sammen, tænker nyt sammen og ser, hvad hinanden tænker.

Du kan bruge modellen som en tjekliste eller et stillads, som du bygger mødet omkring. Hvor meget de enkelte Spaces skal fylde afhænger af mødet og deltagerne. Du kan overveje, om der er brug for at kickstarte kreativiteten eller skal der fokus på opsamlingerne. Og hvordan du både verbalt og visuelt kan hjælpe deltagerne med at holde fokus på emnet og ikke alt det andet.

For mig har game-analogien altid været hjælpsom i arbejdet med at facilitere møder, der udvikler sig frem mod et konkret mål. I mit daglige arbejde som facilitator af co-creation workshops hjælper den mig til at huske at inddrage forskellige virkemidler så jeg skaber konkrete resultater for mine kunder.

Kom godt i gang

For at komme godt i gang med at bruge et nyt værktøj, er det vigtigt at du overvejer, hvordan du konkret vil anvende det i din egen praksis – ellers glemmer man det let i den daglige strøm af viden og inspiration.

Så inden du surfer videre, vil jeg anbefale af du bruger 5 min på en kort refleksionsøvelse.

Instruktion:

Grib din foretrukne notesbog.

Brug 2 min på at reflektere over spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg bruge de tre Co-creation Spaces til at inspirere og engagere deltagerne på mit næste møde?

Brug 2 min på at skrive dine refleksioner ned.

Brug 1 min på at læse, hvad du har skrevet og udvælge, hvad du vil gøre som det første.

Tak fordi du læste med og god fornøjelse med at bruge de tre Co-creation Spaces.

Terne Vishart

Terne Vishart er strategisk designer, workshop facilitator og ejer af This Design Tool. Hun er specialiseret i at designe co-creation workshops og visuelle værktøjer, så virksomheder kan co-create med kunder, medarbejdere og specialister. Terne faciliterer co-creation workshops, medarbejderseminarer, konferencer og netværk. Hun har en baggrund i participatory design fra Danmarks Designskole. Hun ansat som ekstern lektor på Performance design på RUC, hvor hun underviser i designmetoder og projektledelse. Terne afholder kurser i co-creation, faciliterig og design thinking for K-forum og Aros Business Academy. Kunderne tæller bl.a. IKEA, Dansk Magisterforening, Maple, Dyrenes Beskyttelse, Advice, IBM m.fl.

Comments

  1. Virkelig spændende, Terne. Det glæder jeg mig til at høre mere om og afprøve i praksis. Og processen er ligetil med din fine vejledning. Tak for det :o)

  2. Hej Anne
    Tak for de fine ord. Jeg håber du får noget godt ud af værktøjerne.
    Mvh. Terne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *