Meetafy.dk
Møder & facilitering

Åbningsspørgsmålet – et værktøj til succesfulde møder

Åbningsspørgsmålet – et værktøj til succesfulde møder

Godt begyndt er halvt fuldendt – og det passer særligt, når det kommer til at holde udbytterige møder.

Gennem 10 år som procesdesigner, facilitator og kursusholder har jeg udviklet og stiftet bekendtskab med mange forskellige værktøjer. Et af dem, jeg oftest vender tilbage til, er åbningsspørgsmålet.

Åbningsspørgsmålet er et enkelt og anvendeligt værktøj, som hjælper dig som mødeleder med at skabe konkrete resultater og deltagerne med at holde fokus på den faglige problemstilling, I er samlet for at løse.

I en skabende proces er der særligt behov for at designe kreative og inspirerende rammer, der hjælper deltagerne med at tænke højt sammen. En gylden regel er, at jo bedre forarbejde, desto mere konkret bliver resultatet. Her virker et åbningsspørgsmål rigtig godt: Det engagerer deltagerne meget bedre end en række bullets med tørre målsætninger. 

Hvad er et åbningsspørgsmål?

Åbningsspørgsmålet er en retningsgiver for dialogen på mødet – både for dig som mødeleder og for deltagerne. Mødets formål bliver tydeligt, synligt og fælles og du hjælper deltagerne med at stille skarpt på det problem, I er samlet for at løse.

Et åbningsspørgsmål har flere kvaliteter:

  • Åbningsspørgsmålet indrammer mødets formål, sætter gang i idéer og associationer og fungerer som en sigtelinje for deltagerne. Når det præsenteres forud for mødet, er det med til at prime og forberede
  • Et godt åbningsspørgsmål er inspirerende, fordi det taler til følelserne og sætter deltagernes viden og erfaringer i spil.
  • Det inspirer deltagerne til at skabe noget sammen, er fremadrettet og konstruktivt og peger på en mulig fælles fremtid for deltagerne.

Med andre ord er åbningsspørgsmålet

– emotionelt, fordi det taler til vores følelser, og deltagerne kan se sig selv i det
– håndgribeligt, fordi det giver deltagerne mulighed for at formulere og skabe løsningsforslag

– konstruktivt, fordi det peger på løsninger, som er bedre end dem, vi kender i dag.

Design de gode åbningsspørgsmål

Sådan designer du et åbningsspørgsmål, som virker

Når du designer et åbningsspørgsmål, skal du først og fremmest huske, at åbningsspørgsmålet skal være relevant for deltagere. De skal, populært sagt, kunne mærke det og kunne relatere til det.

Her er en simpel opskrift på hvordan du laver dit eget åbningsspørgsmål:

WHY + NEEDS & DREAMS = HOW MIGHT WE …?

WHY: Start med formulere, hvorfor dette møde skal holdes. Skriv formålet ned i tre bullets.
For nogle er dette helt indlysende, men mange steder holdes der faktisk møder uden et klart formuleret formål.

NEEDS & DREAMS: Nu skal du se på dine deltageres behov og drømme. Hvad har de til fælles? Hvor er de forskellige? Hvad motiverer dem?
Her kan du overveje de enkelte mødedeltagere, og hvordan de hver især kan bidrage i forhold til mødets formål og agenda. Skriv også dette ned.

HOW MIGHT WE …? Nu er du klar til at formulere et åbningsspørgsmål. Husk at åbningsspørgsmålet er fremadrettet og konstruktivt. Det skal pege i retning af det, du gerne vil have deltagerne skal skabe sammen. Start gerne spørgsmålet med f.eks.: ”Hvordan skaber vi … ?” eller ”Hvordan styrker vi … ?”. Et tip er at formulere spørgsmålet med afsæt i noget, som I allerede gør, og som I er gode til. F.eks.: ”Hvordan kan vi blive endnu bedre til at vidensdele til gavn for den fælles opgaveløsning?”

Det kunne f.eks. lyde sådan her: Hvordan skaber vi rammerne for et godt arbejdsliv for alle og styrker det fælles ansvar for endnu bedre trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø?

Sådan bruger du åbningsspørgsmålet på mødet

Når du planlægger dine mødeaktiviteter, kan du bruge åbningsspørgsmålet som retningsgiver. Det kan være en stor hjælp at genbesøge åbningsspørgsmålet, efter du har lavet din agenda, for at sikre, at indholdet peger i samme retning. Som en ekstra bonus kan du inspirere og aktivere deltagerne forud for mødet ved at introducere dem for åbningsspørgsmålet i invitationen.

Under mødet hjælper åbningsspørgsmålet deltagerne med at komme frem til endnu bedre løsninger. Usikkerhed og indbyrdes forhandlinger bliver holdt på et minimum, fordi du som mødeleder har formuleret en retning for indholdet, allerede inden de kommer ind ad døren. Åbningsspørgsmålet igangsætter idéer og associationer og engagerer dine deltagere i mødets agenda. Men husk at bryde spørgsmålet op i mindre bidder, hvis du vil sikre effektiv idéudvikling i løbet af mødets forskellige faser.

Du kan altså bruge åbningsspørgsmålet til at holde samtalen på sporet. I sidste ende sikrer det mere effektive møder, fordi I holder opmærksomheden på det emne, I er samlet for at diskutere.

Kom godt i gang

For at komme godt i gang med at bruge et nyt værktøj, er det vigtigt, at du overvejer, hvordan du konkret vil anvende det i din egen praksis – ellers glemmes det let i den daglige strøm af viden og inspiration.

Så inden du surfer videre vil jeg anbefale, at du bruger 5 minutter på en kort refleksionsøvelse.

Instruktion:

  • Grib din foretrukne notesbog.
  • Brug 2 min på at reflektere over spørgsmålet: ”Hvordan kan jeg bruge åbningsspørgsmål til at inspirere og engagere deltagerne på mit næste møde?
  • Brug 2 min på at skrive dine refleksioner ned.
  • Brug 1 min på at læse hvad du har skrevet, og udvælge hvad du vil gøre som det første.

Tak fordi du læste med og god fornøjelse med at designe dit næste åbningsspørgsmål.

Terne Vishart

Terne Vishart er strategisk designer, workshop facilitator og ejer af This Design Tool. Hun er specialiseret i at designe co-creation workshops og visuelle værktøjer, så virksomheder kan co-create med kunder, medarbejdere og specialister. Terne faciliterer co-creation workshops, medarbejderseminarer, konferencer og netværk. Hun har en baggrund i participatory design fra Danmarks Designskole. Hun ansat som ekstern lektor på Performance design på RUC, hvor hun underviser i designmetoder og projektledelse. Terne afholder kurser i co-creation, faciliterig og design thinking for K-forum og Aros Business Academy. Kunderne tæller bl.a. IKEA, Dansk Magisterforening, Maple, Dyrenes Beskyttelse, Advice, IBM m.fl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *